Kristian Jensen (V) tog det helt store slideshow med til sin input-tour de Aarhus. Et af hovedpunkterne i udenrigsministerens oplæg var, at erhvervslivet i højere grad skal tænkes ind i indsatsen i fremtidige støttede lande.
Derfor besøgte han torsdag også mejerikoncernen Arla, holdt åbent debatmøde på Dokk1 i Aarhus og gæstede NGO-sammenslutningen Civilsamfund i Udvikling (CISU), der har hovedsæde i den jyske hovedstad.
Nogle af de spørgsmål, Kristian Jensen gerne ville diskutere, var bl.a.: Er næstekærlighed nok, eller skal det være et krav, at vi selv får noget ud af det? Hvad med de 17 nye verdensmål i dagsorden 2030?
Og Er alle mål lige vigtige, eller skal vi prioritere nogle højere end andre? Skal vi forebygge krig eller indsætte militær, når den er begyndt?
De fattige eller flygtningene
”Nu stiller jeg et provokerende spørgsmålet: Skal vi prioritere de fattige eller flygtningene,” spurgte Kristian Jensen ud i lokalet. Altså de akutte eller de langsigtede løsninger.
Han føjede til: ”Ja, jeg ved godt, det er underligt for jer journalister, at I ikke må stille spørgsmålene,” og grinte. Det er vigtigt for ministeren, at folk kommer med holdninger til de diskuterede emner.
”Hvorfor skal det være enten eller,” blev der spurgt fra salen.
Ministeren svarede, at “ud fra de penge, der er til rådighed, er der ikke andet at gøre end at foretage en prioritering”.
Og det tager ham direkte hen i en snak om nærområderne (syd og øst for Middelhavet). For det er her regeringen helst vil hjælpe.
Netop det synspunkt er ifølge Kristian Jensen et udtryk for, at man forebygger, og at man på den måde skaber langsigtede løsninger, der er langt bedre, end blot at kaste en pose penge ud i et forudbestemt geografisk område (i Afrika og Asien, red.).
Penge og dilemmaer
Til argumentet om, at man skal prioritere hjælpen, lød spørgsmålene fra salen: Hvorfor har I skåret i u-landsbistanden? Kunne I ikke have ramt bredere, hvis I ikke have skåret i den? Hvortil ministeren svarede:
”Vi ville stå med det samme valg. Lad nu være med at tage det nemme synspunkt. Vi ville stadig skulle hjælpe den ene eller den anden gruppe,” lød det fra ministerens mund.
”Hvorfor betyder beløbsstørrelsen ikke noget,” blev der spurgt.
”Den betyder noget, det er klart. Men den betyder ikke noget i forhold til dilemmaet,” svarede Kristian Jensen.
”Kan man ikke ramme bredere, hvis man har flere penge,” hed det fra salen igen.
”Var det sådan i 2014, at vi ikke havde nogle problemer, fordi vi havde flere penge? Nej. Vi kommer også i fremtiden til, at den, der sidder i min stol, skal træffe et svært valg. Skal vi tænke kortsigtet eller skal vi tænke langsigtet.” .
Danske vindmøller i Kenya – og en fodbold
Kristian Jensen fremviste en broget fodbold. Bolden blev fremstillet til piger i u-lande, fortæller han. De får nemlig mange flere skader end drenge, når de spiller fodbold. Derfor er den nye bold udviklet, så den passer bedre til pigers fysik.
Bolden blev kastet rundt til dem, der ville blande sig i debatten.
”Ja, altså, jeg forstår det ikke helt. Hvis man skulle hjælpe Kenya med vedvarende energi, havde det så ikke været bedre at installere solceller?” spurgte en journaliststuderende og kastede bolden tilbage til ministeren.
Netop spørgsmålet om balancegangen mellem udviklingsbistand og at fremme Danmarks interesser fyldte i salen. Kristian Jensen greb bolden og mente, at der skal findes en mellemvej. .
”Det har vi et eksempel på, når vi tænker erhvervsliv og -interesser ind i u-landsbistanden. Vi skal ikke tænke erhvervsliv FØR u-landsbistand, men det er en vigtig faktor, når vi hjælper u-landene,” sagde udenrigsministeren.
Men selv om dagen var beregnet på at debattere og komme med nye inputs til bistanden, bar mødet præg af, at der var 100 journaliststuderende til stede. De havde en skoleopgave, der gik ud på at stille kritiske spørgsmål til ministeren.
”Nu siger du, at erhvervslivet ikke er vigtigere end udviklingsbistanden. Men så kommer jeg til at tænke på den nylige charmeoffensiv i Saudi-Arabien. Hvordan hænger det sammen?” spurgte en anden studerende.
”Jo, det kan du have ret i, men det var også for at vise, at vi har et andet verdenssyn. Når vi alligevel har et møde med kongen og udenrigsministeren dernede, kan vi ligeså godt varetage flere interesser på én gang. Det var også en af grundene til, at kronprinsessen var med. For at vise, at vi har et andet kvindesyn end dem,” svarede Kristian Jensen.
Ministerens roadshow
Kristian Jensens Danmarksturne indledtes i sidste uge i Vendsyssel. Nu har den nået Aarhus og senere går det mod bl.a. Storkøbenhavn, Humlebæk i Nordsjælland og Odense og Oure på Fyn.
Selve præmissen er at diskutere, hvad vi skal gøre med de penge, vi har til rådighed. Hvor vi skal prioritere, og hvordan vi bedst muligt hjælper med at opnå FN’s 17 verdensmål.
”Den her seance, har nok været den, hvor deltagerne er kommet med flest spørgsmål og færrest indlæg. Og når folk spørger, og ikke siger ”jeg synes, vi skal gøre…”, så bliver min situation jo også mere forsvarende. I morges hos Arla nærmede vi hinanden mere, og vi fandt ud af, hvad de synes var vigtigst. Her handlede det mere om, hvad vi havde valgt at spare på. Jeg glæder mig til næste møde, hvor jeg tror, der kommer mere dialog,” bemærkede udenrigsministeren om mødet med Danmarks vordende journalister.
Niels P. York er journalist-studerende på DMJX i Aarhus. Den 23-årige vendelbo er tillige medstifter af og ansvarshavende for udlandsmagasinet Udpost.
