ida Zilmer Johansen
Foto: Privatfoto
Debatten, om hvorvidt den ‘vestlige verdens’ udviklingsarbejde er en bjørnetjeneste eller fordelagtig for lande i f.eks. Afrika, er vedvarende, og har fundet sted i mange år. Især i nutidige Danmark, hvor regeringen skærer i udviklingsbistanden, bliver denne debat spændende – for nej, løsningen er ikke at skære i budgettet.
Udviklingsbranchen har i mange år været på en rejse og udviklet sig enormt til et stærkere og mere bæredygtigt fortagende. Det skyldes i høj grad den erfaring, branchen efterhånden har skrabet til sig. Disse erfaringer har gjort udviklingsarbejdet rigere på læring, især i forhold til mislykkedes projekter. For med alt det positive udviklingsbranchen har opnået, har den også gjort stor skade.
En anderledes kulturel indsigt i udviklingsarbejde
I januar 2016 var Maria Cederskjold og jeg fra IMCC Uland på projektbesøg i byen Wa, hovedstaden i den nordvestlige region af Ghana, hos vores partnerorganisation Ghana Coalition of NGO’s in Health.
En aften faldt vi i snak med to unge ghanesiske herrer, der læser på University for Development Studies tæt på Wa. Deres holdning til udviklingsarbejde var på mange måder i overensstemmelse med min egen, nemlig at udviklingsarbejde er kommet for at blive, og på mange måder er det en fantastisk branche, som vi globalt set har et ansvar for at forbedre, ikke forringe eller opgive.
Dog viste det sig, at deres kulturelle baggrund gav dem en anden tilgang til, og indsigt i, hvad positiv udvikling faktisk indebærer. Vi kom blandt andet til at tale om homoseksuelles rettigheder, og om hvorvidt Ghana (og andre lande i Vestafrika), burde fokusere mere på dette.
Jeg er af den overbevisning, at LGBTI-rettigheder burde være en stor prioritet i hele verden, hvorimod de havde en mere kristen-religiøs tilgang til dette, og forbandt dermed, ligesom mange kristne på verdensplan (også i store dele af den ‘vestlige verden’), homoseksualitet med synd.
Samtalen bar præg af gnidninger, da vi var meget uenige, men i virkeligheden satte den gang i mange tanker, og det største spørgsmål jeg sidder tilbage nu med er:
Hvorfor er det, at den ‘vestlige verden’ skal diktere, hvad positiv udvikling er, eller skal være?
Den ‘vestlige verden’ har ikke knækket udviklingskoden
Min holdning til hvorvidt LGBTI-rettigheder skal prioriteres, har absolut ikke ændret sig efter samtalen. Dog er jeg overbevist om, at den ‘vestlige verden’, på trods af mange positive resultater, ikke har knækket udviklingskoden – så hvem er ‘vi’ at tro, at ‘vi’ har ret?
Dette er dog en af mange årsager til, at udviklingsbranchen er så enormt spændende, især med henblik på branchens nutidige tendens, hvor samarbejde på tværs af landegrænser anvendes mere og mere. Vi deler erfaringer, kulturforståelser, politiske synspunkter – vi deler hinandens historier.
Det er netop denne tilgang, vi i IMCC Uland anvender. Vi tror på, at denne tværkulturelle tilgang lige nu er den bedste, samtidig med at vi lærer enormt meget af disse projekter på grund af den erfarings- og kulturudveksling, der finder sted, når vi arbejder sammen med lokale partnere.
Udviklingsarbejde i sin egen udvikling
Udviklingsarbejde er stadig under stor forandring, og tilgangene forbedres og reevalueres hele tiden. Udviklingsarbejde, som vi kender det i dag, skal ikke forstås som den endelige løsning, heller ej som den ‘rigtige’ måde at gøre det på: det har jo vist sig at være styret af en mentalitet og tilgang, der har været skadelig helt op til i dag.
Dermed kan gode intentioner bag udvikling være fantastiske i sig selv, men hvis de gode intentioner gør mere skade end gavn, er de faktisk kun gode for de mere privilegeredes “gode samvittighed”.
Men er udviklingsarbejde så overhovedet vigtig? – Meget vigtig! Det må og skal bare ikke længere kun handle om, at de såkaldte ‘udviklingslande’ skal udvikle sig. Det skal vi alle globalt set.
Udviklingsarbejde er vigtig – fordi det er essentielt at skabe et globalt VI på tværs af kulturer, religioner og landegrænser, ellers kan VI ikke udvikle os sammen – og det er dét, udviklingsarbejdet skal kunne i fremtiden!
Ida Zilmer Johansen er medlem af organisationen IMCC Uland.
