Baggrund
Analysen fra Timbuktu Fonden (Uafhængig analyse af dansk udviklingsbistand 2014-2016) og journalist Jesper Heldgaard viser at Danmarks årlige langsigtede udviklingsbistand (bilaterale og multilaterale bistand, inklusiv EU bistanden) er blevet reduceret med næsten 5,5 mia. kr. i forhold til da SR-regeringen i august 2014 fremlagde sit finanslovsforslag for 2015.
Hvad betyder det for bistanden til Global Sundhed?
Af analysen fremgår det:
Danmark var gennem mange år blandt de førende donorer inden for global sundhed. Den position var Danmark allerede ved at miste, men nu går den udvikling endnu stærkere:
-
Mere end 1 mia. sparet over 4 år: I perioden 2016-19 skal der spares 1.060 mio. kr. på de danske bidrag til hiv/aids, befolkning og sundhed i forhold til, hvad SR-regeringen budgetterede med. En besparelse på 40 pct.
-
Der røg 105 mio. ekstra i 2016: I forbindelse med opjusteringen af udgifterne til asylmodtagelse i 2016 måtte sundhedsområdet bøde 105 mio. kr. ekstra oven i de besparelser på 265 mio. kr., V-regeringen præsenterede i sit finanslovsforslag.
-
Den Globale Fond mister 180 mio. kr. på to år: V-regeringens ønske om allerede at spare på 2015-bistanden ramte også den globale Fond til bekæmpelse af Aids, tuberkulose og Malaria. Det danske 2015-bidrag blev beskåret med 65 til 100 mio. kr. I 2016 bliver det endnu lavere: 50 mio. kr. Den amerikanske organisation Health GAP kaldte nedskæringerne et ”chokerende brud” på de løfter, Danmark tidligere har givet, og et trist signal til resten af verden, og Health GAP arrangerede ligefrem en protestdemonstration foran det danske generalkonsulat i New York 6. april 2016.
-
Bilateral bistand til sundhed på tilbagetog: Danmark havde tidligere bilaterale sundhedssektorprogrammer i op til syv programsamarbejdslande. Nu er der to tilbage: i Tanzania og i Kenya. Sundhedsprogrammet i Mozambique udfases med beslutningen om at droppe landet som programsamarbejdsland. Zimbabwe lider samme skæbne, og derfor kommer det sundhedsprogram, der har været sat i bero dér, ikke i gang igen.
UNFPA Tre års dansk nedtur
-
2014: FNs befolkningsfond, UNFPA, modtager i alt 342 mio. kr. fra Danmark, og Danmark er – som i tidligere år og med opbakning fra et bredt flertal i Folketinget – blandt de fem største bidragydere til UNFPA og toneangivende i forhold til reproduktiv sundhed på den globale scene.
-
2015: det danske bidrag falder til 252 mio. kr.
-
2016: V-finanslovsforslaget reducerer det danske bidrag til UNFPA til 132 mio. kr. der ryger yderligere 18 mio. kr. pga. ekstraregningen til flygtningemodtagelse, inden finansloven vedtages med et samlet minus til UNFPA på 138 mio. kr. i 2016. Det danske bidrag i 2016 bliver på 114 mio. kr. – en tredjedel af 2014-bidraget.
Konsekvens
Danmarks og andre europæiske landes besparelser på udviklingsbistanden i 2016 betyder, at UNFPA må beskære samtlige landeprogrammer med 25 pct. fra det ene år til det andet. I Afghanistan må UNFPA lukke 80 sundhedscentre, og UNFPA vurderer, at de samlede konsekvenser af nedskæringerne globalt kan blive, at 80 mio. flere kvinder de næste fem år risikerer at blive uønsket gravide, at 1,3 mio. spædbørn vil dø, og at 225.000 kvinder vil dø i forbindelse med barsel.
konklusion
Den meget informative analyse fra Timbuktu Fonden giver et up-to-date billede af tendenserne i den danske udviklingsbistand frem mod 2019.
Det er nu op til den enkelte politiker i Folketinget om hun eller han vil støtte Venstre regeringens forslag til den fremtidige udviklingsbistand nu når vi kan se konsekvenserne af nedskæringerne.
Hvis fattigdomsbekæmpelse fortsat skal have en central placering i udviklingsbistanden og hvis vi fortsat mener at kvinders og børns sundhed skal være en prioritet er det nødvendigt at sundhed får en langt mere central placering i den nye udviklingsstrategi som regeringen vil præsentere ved folkemødet på Bornholm i juni 2016.
