Danske interesser – ikke mindst de kommercielle – skal i førersædet, hvis regeringen skal følge rapporten fra ”udenrigsgranskeren” Peter Taksøe-Jensen. Og så skal der gerne mere styr på, hvor meget af udviklingsbistanden, der skal gå til udviklingsarbejde.
Mandag blev rapporten fra den såkaldte ”udenrigsgransker” Peter Taksøe-Jensen offentliggjort. På 128 sider gennemgår den de danske politikområder, der har internationale brudflader, herunder udviklingspolitikken. De travle læsere kan begynde med sammenfatningen på 13 sider.
Det er første gang siden 1984, hvor den såkaldte Dyvig-rapport blev udgivet, , at der er lavet en samlet analyse af udenrigs- og sikkerhedspolitikken.
”Dansk diplomati og forsvar i en brydningstid”, hedder rapporten. Her anbefales det bl.a., at Danmarks officielle udviklingsarbejde skal integreres tættere med udenrigs- og sikkerhedspolitikken.
Der skal arbejdes for – og investeres i – ”en verden med fremskridt og bæredygtig vækst, der kommer udviklingslandene og det danske velfærdssamfund og erhvervsliv til gode. Det kan også være et bolværk mod kriser i udlandet, der har direkte konsekvenser for sikkerhed og velstand i Danmark,” som det hedder i rapporten.
Bæredygtighed og grøn omstilling nævnes tidlig i afsnittet om udviklingspolitikken. Begge dokumenter taler om nødvendigheden af, at både det offentlige og den private sektor trækker en del af læsset for at skabe en mere bæredygtig verden.
FN’s verdensmål, der blev vedtaget i september 2015, og klimaaftalen fra Paris, der blev underskrevet i april i år, fremhæves som muligheder for samtænkning af det danske udviklingsarbejde og erhvervsfremstød i udlandet.
Rapporten anbefaler, at Danmark arbejder aktivt for at virkeliggøre verdensmålene – ikke mindst fordi Danmark har spillet en stor rolle i udformningen af målene. Dog bør Danmark satse på et mindre antal af de 17 mål, hvor danske interesser og gennemslagskraft er størst.
Tre fokusområder
Helt konkret foreslås det, at Danmark satser på følgende tre områder for at opnå den stærkest mulige kobling mellem udviklingsindsatsen og snævre danske interesser:
- Fremme bæredygtig vækst og udvikling
- Styrke indsatsen i lande i skrøbelige situationer
- Forebygge flygtninge- og migrationsstrømme
For at fremme en bæredygtig vækst bør der satset på partnerskaber med udviklings- og vækstlande, erhvervsliv og private investorer, så bistanden fremover skal fungere som en slags løftestang og risikovillig kapital for private investeringer som skal understøtte danske kommercielle interesser, fremgår det af rapporten. Meget lig det som Investeringsfonden for udviklingslande (IFU) i dag gør.
Indsatsen overfor de skrøbelige stater og flygtningestrømme skal bl.a. indeholde en tættere koordination og samtænkning af humanitær bistand, udviklingsarbejde og stabiliseringsindsatser som f.eks. militære indsatser. Og det skal ske i nærområderne og der bør fokuseres skarpt på få lande, f.eks. Afghanistan, Libyen og Syrien.
”Jeg tror sådan set, at vi kunne håndtere flygtninge- og migranttilstrømningen langt bedre ved at anvende vores bistandsmidler i nærområderne, og ikke i Danmark. Vi får meget mere for pengene ude i verden,” siger han til DR Nyheder.
Det afvises dog umiddelbart af udenrigsminister Kristian Jensen (V), der siger til DR:
”Der har jeg ikke tænkt mig at følge rapportens anbefalinger. Jeg synes, det er klogt, at vi prioriterer på den måde (dækker asyludgifterne med midler fra udviklingsbistanden, red.), så vi ikke skal til at fjerne penge fra andre områder i Danmark for at dække udgifterne til asylansøgere. Men hvis vi skal have udgifterne ned, skal vi have reduceret antallet af asylansøgere, der kommer til Danmark.”
Rapporten nævner ikke Mali, hvor Danmark har ydet og fortsat yder relativt store økonomiske og militære bidrag. Heller ikke Sydsudan, hvor den danske diplomat Ellen Margrethe Løj er leder af den stor FN-mission UNMISS.
Den reelle bistand skal sikres
En væsentlig diskussion i forhold til udviklingsbistanden har i de seneste måneder været, at en stadig stigende andel af bistanden går til asylområdet og på den måde ikke forlader Danmark. Det populære udlægning har været, at Danmark i dag er den største enkelt-modtager af dansk bistand.
I rapporten anbefales det, at beløbet til det reelle udviklingsarbejde skal lægges fast over en årrække, så det ikke svinger i takt med antallet af asylansøgere i Danmark, som det er tilfældet i dag.
Det skal sikre, at Danmark fremstår som en troværdig og effektiv partner i udviklingssamarbejdet, hvilket i rapporten anses for at være i landets interesse.
Afhængig af læserens synsvinkel kan dette opfattes som en kritik, at den nuværende regerings håndtering af udviklingsmidlerne.
Download rapporten ”Dansk diplomati og forsvar i en brydningstid” (PDF, 128 sider).
Download sammenfating af rapporten (PDF, 13 sider).
Download bilag til rapporten (PDF, 174 sider).
Download resume på engelsk (PDF, 16 sider)
