Danida – nu også uden årsberetning?

danida_aarsberet2014
Den seneste årsberetning for Danida er fra 2014.
Foto: Screenshot fra Udenrigsministeriets hjemmeside.
Laurits Holdt

26. maj 2016

Jesper Heldgaard

Jesper Heldgaard (født 1956) er journalist og har arbejdet på Danmarks Radio og Berlingske Tidende.

Efter et par år i Lesotho for Mellemfolkeligt Samvirke blev han freelancejournalist og har i mere end 20 år skrevet om udvikling, globalisering, miljø og klima til en række aviser og magasiner og for organisationer.

Han har tilrettelagt programmer på DR TV samt skrevet og bidraget til bøger om udviklingsbistand, verdenshandel, klima og sundhed. Mest fra Afrika, men også fra Asien og Latinamerika.

I 2015 omsatte Børnefonden for 210 mio. kr. Det kan man læse i Børnefondens flot opsatte årsrapport på godt 40 sider, som blev lanceret for et par dage siden og fik fyldig omtale i Globalnyt.

Danidas ’omsætning’ – Danmarks udviklingsbistand – var samme år på mere end 16 mia. kr. Alligevel har Danida endnu ikke udsendt nogen årsberetning. Og spørgsmålet er, om der kommer en?

Sidste år udsendte Udenrigsministeriet allerede midt i marts en pressemeddelelse om, at årsberetningen for 2014 nu var offentliggjort. Det skete med en videohilsen fra handels- og udviklingsminister Mogens Jensen og en række links til aktiviteter, resultater mmm. fra 2014.

Her, langt hen i maj 2016, er det eneste, Udenrigsministeriet har sendt ud om Danmarks udviklingsbistand i 2015, en bemærkelsesværdig kortfattet pressemeddelelse den 13. april:

”Danmark tilhører eksklusiv kreds af lande”. Den fortæller stort set blot, at dansk bistand i 2015 ifølge OECD havnede på 0,85 pct. af BNI – uden i øvrigt at fortælle, hvad bistanden beløb sig til i kroner.

Der KAN naturligvis stadig nå at komme en Danida-årsberetning for 2015. Men det skal til at være, hvis den skal give mening.

Deroute startede i 2011

Frem til og med 2009 udgav Danida hvert år en fyldig årsberetning med masser af tal og tabeller, ministerforord, gennemgang af udviklingen i alle de danske programsamarbejdslande mmm. Den kom både i digital og i trykt udgave.

De trykte årsberetninger fra adskillige år står rundt omkring på mange bibliotekshylder, hos forskere, journalister og andre, der følger udviklingsbistanden og gerne vil have en smule styr på historikken.

Årsberetningen var nemlig ikke bare tal og tabeller. Den gav også et vigtigt indblik i, hvordan dansk udviklingsbistand blev tænkt og fremstillet i 1977, i 2002 og alle de andre år.

I 2011 besluttede ’nogen’, at årsberetningen ikke længere behøvede at komme i den trykte udgave. Besparelsen var formentlig minimal, men konsekvenserne dramatiske.

Nok kom der for 2010 en samlet årsberetning i form af en pdf-fil, som særligt interesserede kunne rekvirere i en printet udgave fra Udenrigsministeriet (der røg så lidt af besparelsen).

Året efter – i 2012 – skete det helt forudsigelige: Når årsberetningen alligevel ikke skulle trykkes, hvorfor så have besværet med at lave en samlet årsberetning i en pdf-fil? Nej, vel.

Resultatet var, og har været siden, en ’hulter-til-bulter’-årsberetning, der skal sammenstykkes af adskillige links på Udenrigsministeriets hjemmeside.

Danidas årsberetning som historisk dokument var dermed reelt afskaffet.

Udenrigsministeriet oprettede ganske vist i 2013 en ”dynamisk hjemmeside”, OpenAid.dk, med et hav af tabeller og tal. Men den kan ikke erstatte en egentlig årsberetning og slet ikke en trykt en af slagsen.

Jeg tvivler f.eks. på, at man i en trykt årsberetning ville have bragt en tabel med posten ’ukendt: 209 mio. kr.’ og ’mangler: 457 mio. kr.’ Men de poster optræder i en af Openaid.dk’s 2015-årsberetningstabeller. Se: http://openaid.um.dk/da/oda/main-categories?Y=2015

Hertil kommer, at selv en dynamisk hjemmeside slet ikke den synlighed og signalværdi, en (trykt) årsberetning har. Det ved de i Børnefonden og de fleste andre organisationer. Det ved udenrigsministeren og tidligere ministre også godt.

Derfor sender de seneste års nedprioritering af Danidas årsberetning uvægerligt et trist signal til befolkningen og til omverdenen om en generel politisk nedprioritering af udviklingssamarbejdet.