Sommernummeret af Udenrigsministeriets magasin Udvikling er på gaden tirsdag. Her er nogle af de ting, man kan læse om:
Storby-bønder i Afrika: En hær af usynlige bønder dyrker små strimler ledig jord i Afrikas millionbyer – og sikrer dermed billige grøntsager til mange munde.
Svære valg i Mellemøsten: Analyse fra det amerikanske tidsskrift Foreign Affairs. USA’s næste præsident kommer til at træffe et afgørende valg i Mellemøsten: Skru op for indsatsen, så den batter – eller træk USA helt ud af regionen, skriver analytiker.
Store statuer: Det er ikke meget, Nordkorea eksporterer til Afrika. Men statuer og monumenter i XXXL-størrelse er blevet en stor succes. Den kunstneriske kvalitet kan dog diskuteres…
Læs også om Kinas ukendte millionbyer. ”Riget i midten” har nu 61 byer med flere end én million indbyggere.
Følg også udenrigsminister Kristian Jensen på rejse i vestafrikanske Burkina Faso med refleksioner over fremtidens danske udviklingsbistand. Mere om det nedenfor.
Og læs kronikken om nationerne i Asien, der er i færd med ved at udvikle sig til velfærdsstater.
Endelig skal du også læse dette nummer, hvis du interesserer dig for, hvad der sker i Nicaragua (arbejdsmiljø), Rwanda (flygtninge), Armenien (industri) og Bolivia (aymara-mode).
Kristian Jensen: ”Jeg kan ikke rende fra, at jeg har skåret i bistanden”
På folkemødet på Bornholm fremlægger udenrigsminister Kristian Jensen sit udspil til en ny strategi for Danmarks Udviklingssamarbejde. I et interview med Magasinet Udvikling slår ministeren fast, at fattigdomsbekæmpelse fortsat er udviklingssamarbejdets grundsten.
Han erkender samtidig, at der er en modsætning mellem Danmarks ambition om at være en stabil partner og det faktum, at der til stadighed hersker usikkerhed om bistandens størrelse.
I interviewet siger Kristian Jensen:
Om besparelserne:
”Jeg kan ikke rende fra, at jeg har skåret i bistanden, og det vil jeg heller ikke. Jeg står ved de prioriteter, vi har haft, og jeg mener, det var rigtigt at flytte penge over i sundhedsvæsenet.”
Om fattigdomsbekæmpelse:
”Vi må aldrig glemme, uanset hvor mange andre lag der bliver lagt ovenpå undervejs, at udviklingsbistandens raison d’être er at bekæmpe fattigdom. Den fattigdom, som fastholder folk i fornedrelse, som gør, at folk ingen udviklingsmuligheder har og ikke kan træffe beslutninger for deres eget liv. Det er lige så gældende i dag, som det var i 1962, da vi begyndte at give udviklingsbistand.”
Om usikkerheden om udviklingsbistandens størrelse på grund af flygtningesituationen:
”Jeg ville rigtig gerne kunne love et bestemt beløb og planlægge ud fra det, det ville gøre hele indsatsen meget mere effektiv, men jeg kan ikke beslutte, hvor mange flygtninge der vælger at komme til Danmark. Derfor har vi den ukendte variabel, og det er jeg nødt til at planlægge efter.”
Om udviklingssamarbejde og danske interesser:
”Egennytte kommer ikke til at være noget bærende element i den nye udviklingsstrategi. Men i det omfang, vi kan kombinere andres nytte med egen nytte, er det en måde, hvorpå vi kan skabe endnu mere udviklingsbistand.”
Om ’the end of aid’:
”Når nogen kritiserer udviklingsbistanden, skal man lytte og overveje, om der er noget, man kan lære af. Men der er forskel på at udtale sig om udviklingsbistand generelt på globalt plan og på at forholde sig til Danmarks udviklingspolitik. Vi har en sammentænkt og helhedsorienteret indsats, hvor vi både arbejder direkte med regeringer, med ngo’er, med projektstyring, hvor det er nødvendigt, og med politikformulering, hvor det er muligt. Det bevirker, at Danmark vurderes til at være det land, hvis udviklingspolitik har den største impact. Derfor tror jeg på, at Danmarks bistand er rigtig.”
Om hvide elefanter:
”Der er ingen tvivl om, at folk med god hukommelse vil kunne finde mange hvide elefanter i den danske bistand. Men vi har tranformeret og forandret dansk udviklingsbistand de seneste 15 år til at være den mest effektive og mest gennemtrængende udviklingspolitik, noget land har. ”
Læs bladet på www.udvikling.dk
