Bogen er tænkt også til undervisningsbrug og vil derfor nå andre end de allerede interesserede. De vil finde ud af, hvor fantastisk spændende Afrika er.
Bogen kommer trods sine kun 200 sider gennemgående fint omkring i sit store emne. Der er endda plads til at følge Afrikas fortid 300 mio. år tilbage, da kontinentet var en del af urkontinentet Pangea – og til at forklare de kedelige konsekvenser for dagens afrikanske landbrug af, at Afrika er lige så gammel og dermed den ældste foruden den geologisk mest stabile landmasse i verden.
Afrikas andre og mere kendte trængsler – og styrker – behandles i tur og orden, og jeg synes særlig godt om fremstillingen af koloniseringen og uafhængighedsbevægelserne.
Lidt for forenklet
Jeg kunne have ønsket mig en lidt bedre fremstilling af problemerne omkring Afrikas (manglende) industrialisering. Ofte kontrasteres Afrika med Asien, og bogen trækker de asiatiske tigres succes med industrialisering frem som en model, Afrika skulle have benyttet sig af, nemlig eksport- frem for importsubstitutionsstrategi.
Så enkelt er det ikke, for modsat tigrene var Afrika ikke konkurrencedygtig på verdensmarkedet – og er det stadig ikke. Det er der mange grunde til, og de havde nok været værd at belyse nærmere.
Afrika var derfor henvist til at begynde med at producere til et beskyttet hjemmemarked – som næsten alle de industrialiserede lande, herunder Danmark, har gjort det. Det kunne vi, fordi der dengang ikke var et WTO, som i dag gør den slags beskyttelse næsten umulig. Så nu må Afrika i det væsentlige fægte sig frem i en globaliseret verden, og det er som at springe på et tog, som er i fuld fart.
Bogen behandler med god grund behovet for at hæve den lave produktivitet i det afrikanske landbrug. Anledningen er imidlertid især de muligheder, landbruget derved får for at skabe kapital – til industrialiseringen må man forstå af sammenhængen.
Derved underspilles den helt afgørende betydning et mere effektivt landbrug vil have for løsningen af andre af Afrikas største problemer, herunder arbejdsløshed og underbeskæftigelse (vil ikke blive løst af industri i overskuelig fremtid), dårlig ernæring samt valutamangel (fordi der må importeres en masse fødevarer). Også på eksportfronten vil landbruget, bla. det økologisk dyrkede, længe endnu repræsentere meget bedre muligheder end industrien.
Litteraturforslag
Selv om næsten alle emner behandles godt, lider de uundgåeligt her og der under den snævre plads.
Det får mig til at anbefale, at der i en ny udgave som afslutning på hvert kapitel bringes forslag til supplerende litteratur.
Der er godt nok til sidst en litteraturliste omfattende de bøger, som forfatterne har brugt, og det er med meget få undtagelser (herunder to bøger af Peter Tygesen) engelsksproget litteratur.
Inden for de sidste 10 år er der ganske vist, bortset fra Tygesens, kommet forbavsende få danske bøger af relevans for bogens emner, men jeg vil dog i al ubeskedenhed pege på mine egne tre, som jeg synes kunne egne sig som supplerende læsning: ”Hvorfor er det så svært for Afrika?” især m.h.t. landbruget og sygdomsbyrden, ”Danskere i tropisk Afrika” især m.h.t. slavehandelen, missionen, Første Verdenskrig i Østafrika og Karen Blixen og hendes syn på afrikanerne, samt ”Udvikling – om Danmarks bistand” til supplement af bogens ret kortfattede behandling af bistanden.
Fejl er uundgåelige i en bog af den karakter, og jeg har sendt forfatterne en liste over fejl og, som jeg synes det, mangler. Fx hedder det et Maxim maskingevær og ikke -kanon, og Belgisk Congo blev overtaget af den belgiske stat i 1908, ikke 1910.
Mine forbehold drejer sig kun små dele af bogens store univers. Jeg håber, at det har skærpet appetitten på at gå i gang med denne gode bog om det mangfoldige Afrika.
