Tidl. EU-forhandler fylder rundt

Forfatter billede

Fødselaren arbejdede 1973-2001 i flere chefstillinger i Europa-Kommisionen i Bruxelles. Han var bl.a. i en årrække chef for Sukkerdivisionen og præsident for Den Internationale Sukker Organisation.

I sine sidste år i Europa-Kommissionen var han ansvarlig for forhandlinger om handel med landbrugsvarer vedrørende lande i Afrika, Latinamerika, Asien og Oceanien, og han forhandlede således landbrugskapitlerne i de frihandelsaftaler, der blev indgået med Sydafrika og Mexico.

Ejner Stendevad var med til at etablere Den Danske Kirke i Bruxelles i 1976 og i en årrække repræsentant i Belgien for foreningen Danes Worldwide.

Han har været gift med Sonja i 53 år. Parret har fem børn og 14 børnebørn.