Læger uden Grænser vil ikke længere indgå nye aftaler med den Europæiske Union eller europæiske regeringer om økonomisk støtte.
Det oplyser organisationen fredag i en pressemeddelelse.
Beslutningen træder i kraft med omgående virkning, således at ingen nye aftaler vil blive indgået.
De har levet under uacceptable forhold i overfyldte lejre, nogle gange i flere måneder. De frygter at blive tvunget tilbage til Tyrkiet, men er samtidig forment adgang til essentiel juridisk bistand, som kan være deres eneste mulighed for at undgå udvisning.
Beskyttelse af flygtninge i fare
Størstedelen af disse familier, som Europa har lovgivet sig ud af at forholde sig til, er flygtet fra konflikter i Syrien, Irak og Afghanistan.
EU vil skære i bistand
Sidste uge løftede Den Europæiske Kommission sløret for et nyt forslag, der har til hensigt at overføre ideen bag EU-Tyrkiet-aftalen til mere end 16 lande i Afrika og Mellemøsten.
En farlig dominoeffekt
EU-Tyrkiet-aftalen danner en farlig præcedens, mener Læger uden Grænser. Den sender et signal til andre lande, der huser flygtninge om, at man frit kan vælge, om man vil tage sig af mennesker, som er flygtet fra deres hjem, eller at man kan betale sig fra at give mulighed for at søge asyl.
I sidste måned henviste den kenyanske regering til den europæiske politik over for mennesker på flugt for at retfærdiggøre lukningen af verdens største flygtningelejr, Dadaab, og sende mennesker på flugt tilbage til Somalia.
Når politik gør skade
EU-Tyrkiet-aftalens økonomiske pakke indeholder én milliard euro i humanitær bistand.
Overvejende private midler
Læger uden Grænser har ydet lægehjælp til mennesker, som krydser Middelhavet til Europa, siden 2002.
I de seneste 18 måneder alene har Læger uden Grænser behandlet omkring 200.000 mænd, kvinder og børn i Europa og på Middelhavet.
Organisationen tager sig på nuværende tidspunkt af mennesker på flugt i Grækenland, Serbien, Frankrig, Italien og på Middelhavet, såvel som i lande i Afrika, Asien og Mellemøsten.
