Udkastet kommer efter en længere proces, hvor udenrigsministeren har holdt offentlige møder landet over, hvor interesserede borgere har kunnet stille spørgsmål og komme med input til strategien.
“Danmark skal have et udviklingssamarbejde i verdensklasse. I en verden i forandring kræver det, at vi tænker nyt. Vi skal i langt højere grad inddrage erhvervslivet og skabe økonomisk frihed i udviklingslandene. Vi skal ikke sende passiv bistand – vi skal levere aktive investeringer,” siger Kristian Jensen ifølge en pressemeddelelse fra Udenrigsministeriet.
Bistanden skal trække nye aktører på banen
Kristian Jensen fortsætter:
“Vi skal bruge de offentlige bistandskroner til at få erhvervsliv, fonde, organisationer og vidensmiljøer med ud i verden. Udviklingsbistand alene skaber ikke jobs og bæredygtig vækst i lande som Kenya, Tanzania og Bangladesh. Her er der også behov for private investeringer. Det er ikke vores opfindelse. Det er deres ønske. Og det bakker vi op om med den nye strategi.”
Flygtninge og migranter fylder meget i regeringens politik og verden oplever for tiden de største flygtningestrømme siden Anden verdenskrig. Det er derfor ikke overraskende, at de to emner har en central rolle i udkastet til den nye strategi.
“Bistand alene kan ikke løse problemerne med flygtninge og migration. Vi kan heller ikke bremse menneskestrømmen alene ved at opsætte høje hegn. Vi må tage mange instrumenter i brug på samme tid. Vi skal forbedre leveforholdene i flygtninges nærområder ved i højere grad at tilbyde skolegang til børnene, beskæftigelse, bedre boligforhold etc”. gør Kristian Jensen gældende og lægger til:
“Og vi skal forebygge migration gennem udvikling, investeringer og handel. Men også gennem samarbejde om tilbagetagelse af migranter, om nødvendigt gennem økonomiske instrumenter og pres. Det er helt, helt afgørende, at det lykkes”.
Fokus på unge
En dansk mærkesag i den nye strategi er netop at forbedre vilkårene for unge i udviklingslandene.
”Verdens unge er vores alles fremtid. De er en enorm ressource som iværksættere og aktive samfundsborgere. Men de har brug for uddannelse og jobs lokalt, så de gør gavn i deres hjemlande frem for at søge en sikker tilværelse i Europa,” siger Kristian Jensen, der har udnævnt indsatsen for unge som et uofficielt 18. verdensmål.
Verdensmålene
Ifølge pressemeddelelsen fra Udenrigsministeriet er de 17 verdensmål – om at afskaffe fattigdom, stoppe sult, skabe sundhed, uddannelse, rent vand etc. – “det overordnede mål og platform for regeringens nye strategi”.
FN har sat en prisseddel på mellem 1,9 og 3,1 milliarder dollars om året de næste 15 år, hvis målene skal opfyldes. I dag bruger de udviklede lande omkring 0,3 procent af deres samlede økonomi på verdens fattige lande. Hvis FN’s beregninger holder stik, så skal fire procent gå til udviklingslandene, hedder det i pressemeddelelsen.
”Det kommer ikke til at ske uden videre. Derfor er inddragelsen af den private sektor helt nødvendig. Både for udviklingslandene, men også som forretningsmulighed for virksomhederne. Verdensmålene er også en god forretning,” siger Kristian Jensen.
Link til udkastet til ny udviklingsstrategi (PDF, 31 sider)
Yderligere oplysninger hos:
Poul Kjar, presserådgiver, tlf: 41 86 59 75
