Mellemfolkeligt Samvirke er blevet en vulkansk og farverig personlighed mindre
Mindeord af Henning Kjær på hjemmesiden www.ms.dk
Den 3. februar døde Viggo Bertelsen 56 år gammel.
I begyndelsen af 1960erne begyndte de første breve fra lærerstuderende Viggo Bertelsen i Nr. Nissum at strømme ind til foreninger og institutioner, som arbejdede med internationale spørgsmål.
Til min organisation kom de først lidt spredt, siden – i perioder – næsten dagligt. Fyldt med spørgsmål, men især med forslag til alle de ting, vi burde gøre. Fyldte også i bogstavelig forstand, for Viggo var en af de første, som miljøbevidst sparede på papiret og fyldte ikke bare hele bagsiden, men også marginen på kryds og tværs.
Viggo var en vulkan, som spyede ideer og engagement, der dalede ned over det ganske land – ja, over hele verden; for snart blev engagementet og netværket udvidet fra FN- og fredsfreaks i Danmark til folk i Tanzania og Botswana, hvor han i mange år arbejdede som u-landsfrivillig for Mellemfolkeligt Samvirke (MS).
Viggo blev også den første medlemssekretær og redaktør af MS-avisen, da MS i 1976 blev en åben medlemsorganisation. Og lige til det sidste var han en hyperaktiv aktivist i MS-Nordjylland.
Det var ikke bare mængden af ideer og engagement, der hos Viggo var vulkansk; det gjaldt også formen. Viggo blæste højt og flot på de vedtagne normer, den etablerede orden, status og hierarkier – både ude i samfundet og inde i MS.
Hans anti-autoritære holdninger fik ham ofte til at gå op imod såvel folk i MS-ledelsen som i medlemsgrupperne, når han følte, de gik ud over deres mandat. Men en besynderlig kantet charme og selvironi gjorde, at hans rambuk-fremstød oftere skaffede ham venner end fjender.
Viggo var på trods af denne form en stærkt engageret demokrat, som stod stejlt på det ultimative krav om, at alle skulle høres og alle være med til at bestemme.
Mange vil huske ham for hans utrættelige kamp for decentralisering af MS og for at lægge repræsentantskabsmøderne ud i provinsen. Han brændte for den sag, som er MS, og forfulgte sine mål, næsten ligegyldigt hvor besværligt det blev, og hvor meget det kostede ham personligt.
Det er en vulkansk, farverig og engageret personlighed, som MS med Viggo Bertelsens død er blevet mindre.
