Kvindernes U-landsudvalgs repræsentantskab genvalgte på sit møde forleden Janice G. Førde til posten som forkvinde. Pernille Bischoff, Dansk Kvindesamfund genvalgtes ligeledes til næst-forkvinde.
Nyindvalgte i KULUs bestyrelse er Mutya Koudal, Babaylan (Filippinsk kvindeforening) og Signe Ejerskov, Radikale Venstres Ligestillingsudvalg. Genvalgt blev Mette Bloch Hansen, Enhedslistens kvindegruppe. Matha Salazar og Marianne Olesen, fortsætter i bestyrelsen, som repræsentanter for kredsen af individuelle medlemmer.
Som 1. suppleant nyindvalgtes Tina Nielsen som repræsentant for individuelle medlemmer, mens Lis Rasmussen Kazal, U-landsforeningen Svalernes Kvindegruppe genvalgtes som 2. suppleant.