Pacifist fylder 70

Hedebølge i Californien. Verdens klimakrise har enorme sundhedsmæssige konsekvenser. Alligevel samtænkes Danmarks globale klima- og sundhedsindsats i alt for ringe grad, mener tre  debattører.


Foto: Kevin Carter/Getty Images
Redaktionen

Civilingeniør Geert Grønnegaard, Jystrup, fylder 70 søndag den 12. december.

Han blev civilingeniør i 1957, i 1964 gik han i kompagniskab med en kollega og søgte samtidig, tilskyndet af ubehaget ved den eskalerende Vietnam-krig, for anden gang i sit liv foretræde for sessionsmyndighederne, hvor han forlangte at blive registreret som militærnægter.

Lige siden har en stor del af Geert Grønnegaards kræfter været viet til fredsbevægelsen, tilknyttet foreningen Aldrig Mere Krig, hvor han i dag er formand.

I 1977-79 var han udsendt for Danida til undervisningsministeriet i Tanzania og i 1982-85 arbejdede Grønnegaard som rådgiver og byggeleder for det libyske landbrugsministerium med et milliardprojekt i ørkensandet.

I 1990erne arbejdede han med seminarer og kronikker for bl.a. et dansk forbud mod landminer.