32-årige Anja C. Sakaly er af Mellemfolkeligt Samvirke udsendt til Kampala i Uganda, hvor hun skal arbejde med organisationsudvikling for Uganda Pioneers Association (UPA), en ungdomsforening, hvis hovedformål er at arbejde med interkulturel forståelse og fattigdomsbekæmpelse i det østafrikanske land.
UPA har bl.a. et udvekslingsprogram, hvor danske og andre europæiske unge har mulighed for at rejse til Uganda og udføre frivilligt socialt arbejde sammen med unge fra Østafrika.
Anja C. Sakaly er bachelor i Internationale Udviklingsstudier (RUC) og Afrikastudier (KU) og har tidligere arbejdet frivilligt og lønnet for Dansk Ungdoms Fællesråd, Ungdomsringen og flere ungdomsskoler i Danmark. Ligesom for the Southern African Association of Youth Clubs i Sydafrika.