Socialdemokratisk EU-tilhænger ind i MS-styr

Hedebølge i Californien. Verdens klimakrise har enorme sundhedsmæssige konsekvenser. Alligevel samtænkes Danmarks globale klima- og sundhedsindsats i alt for ringe grad, mener tre  debattører.


Foto: Kevin Carter/Getty Images
Redaktionen

Den fremtrædende socialdemokratiske EU-tilhænger, Claus Larsen-Jensen, der gled ud af Folketinget ved sidste valg, er nu indvalgt i styrelsen for Mellemfolkeligt Samvirke (MS).

Samtidig fortsætter fagforeningsmanden Søren Hougaard som formand for organisationen. Det blev resultatet af det konstituerende møde i MS-styrelsen umiddelbart efter afviklingen af det årlige repræsentantskabsmøde i weekenden. Som næstformand genvalgtes Pernille Neergaard, fremgår det af en pressemeddelelse.

Nyvalgt til styrelsen blev – udover Claus Larsen-Jensen – Dines Justesen, Anne Sørensen, Berit Asmussen og Carl Nielsen. Der var genvalg til Søren Hougaard, Niels Brøgger Jakobsen og Maiken Claudi Lassen.

Foruden ovennævnte sidder følgende i MS-styrelsen det næste år: Steen Folke, Michael Hedelund, Steen Schaumburg-Müller,, Camilla Pedersen, Børge Nommesen, Jan Kjær og Jonna Rives.

På repræsentantskabsmødet var der stor opbakning til Søren Hougaards markante linje, der gennem det seneste år har været med til at profilere MS langt bedre i de danske medier, hedder det.

Repræsentantskabsmødet, der havde tilslutning fra over 150 deltagere, vedtog desuden en politisk handleplan for de kommende 2 år samt en række udtalelser, der kan ses på www.ms.dk og her på u-landsnyt.dk