Norbert Payne er fredag rejst til Borno i Nigeria, hvor han skal virke som logistiker for Læger uden Grænser (MSF) på et ernæringsprojekt.
Han skal de næste 5 uger arbejde med bl.a. at genetablere en vandboring, der sikrer vand til hospitalet i Borno og en eventuel udvidelse af afdelingen for underernærede børn.
Det er 44-årige Norbert Paynes tredje mission for Læger uden Grænser. Han har tidligere været i Angola og Mozambique.
MSF arbejder med at forbedre sundhedstilstanden i Nigeria. I Niger Deltaet har MSF indført artemesin-baseret malaria medicin (ACT-behandling), som er den mest effektive tilgængelige malariabehandling. MSF behandler også aids-patienter i Nigerias største by, Lagos.
Læger uden Grænser har arbejdet i Nigeria siden 1996.