Jutlandia-veteran fylder rundt

Hedebølge i Californien. Verdens klimakrise har enorme sundhedsmæssige konsekvenser. Alligevel samtænkes Danmarks globale klima- og sundhedsindsats i alt for ringe grad, mener tre  debattører.


Foto: Kevin Carter/Getty Images
Redaktionen

Tidl. overlæge, dr.med. Claus Jessen, Hellerup, fylder 85 mandag den 16. april.

Som ung medicinstuderende og aktiv i modstandsgruppen Holger Danske blev han taget af Gestapo i marts 1945, men slap fri ved befrielsen 2 måneder efter. Allerede i 1950 fik Claus Jessen Københavns Universitets Guldmedalje og i 1955 forsvarede han sin disputats.

Indimellem var han i 2 omgange chef for anæstesiologien på Hospitalsskibet Jutlandia, nemlig på skibets andet og tredje togt under Koreakrigen 1950-53. Jutlandia var den første større danske FN-indsats overhovedet.

Han var overlæge i hjerte-lunge kirurgi på Rigshospitalet fra 1967 til pensioneringen i 1991.

Claus Jessen har modtaget megen hæder for sin indsats i Holger Danske Klubben og på Jutlandia, bl.a. Korea-medaljen og Fredsprismedaljen. Han er formand for Jutlandia-Veteranerne og sidder tillige fortsat i bestyrelsen for Holger Danske Klubben, hvor han indtil for nylig var formand.

Han har desuden siddet i hovedbestyrelsen for Dansk Røde Kors.