Cand.merc.jur., folketingsmedlem og udviklingsordfører for Venstre, Jakob Ellemann-Jensen, Gentofte, fylder 40 onsdag d. 25. september 2013.
“Venstres bløde konsensus-mand” kaldes han på dagen af dagbladet Politiken og det er også det indtryk, der har fæstnet sig i u-landsmiljøet, siden han blev sit partis udviklingspoltiske ordfører efter valget i september 2011 som nybagt MF-er.
Men han er også en mand, der kan stå fast, når det behøves.
Som da udviklingsminister Christian Friis Bach (R) ville have sin nye u-landslov igennem over hals og hoved i foråret 2012 og unge Ellemann hele tiden viste forhandlingsvilje – i angivelig modsætning til andre kræfter i Venstre – men også afviste at bide spids på ministerens omstridte ønske om, at Danida reelt skulle sidde og bedømme sine egne projekter og programmer i en ny mægtig bevillingskomite.
Det var den komite, som Friis Bach ville indsætte i stedet for U-landsstyrelsen, hvis forbliven han afviste at forhandle om. Slet og ret.
Så fronterne var trukket kraftigt op, men Ellemann holdt forbindelsen og forhandlingerne ved lige. Selv da Friis Bach uforvarende kom til at bekræfte valøren af NGO-tilnavnet “Kong Christian” og et kompromis syntes langt væk.
Det endte med, at Friis Bach og hans embedsværk måtte strikke en løsning sammen, som gav uafhængige fagpersoner udefra vetoret i den nye bevillingskomite. Den indrømmelse blev accepteret af Jakob Ellemann som en forudsætning for, at et politisk flertal uden om regeringen (inklusive Enhedslisten) kunne stemme for loven.
Så både ministeren og Jakob Elleman fik dén nye u-landslov, de begge ønskede i hus. Og med Venstres støtte vil loven i alt væsentligt samtidig holde efter et politisk magtskifte.
Ikke som de unge løver
Jakob Ellemann-Jensen danner på Christiansborg kontorfællesskab med Venstre-løver som Søren Pind, Peter Christensen og Martin Geertsen.
Men hvor trekløveret er kendt som bidske og nådesløse kritikere af regeringens politik – politisk opdraget gennem VU – praktiserer Ellemann-Jensen en langt mere afdæmpet stil. Også lige afdæmpet nok for en oppositionspolitiker, påpeger kritikere ifølge fødselsdagsomtalen i Politiken.
Han begrundede før valget, hvor han arbejdede som erhvervsjurist, denne tilgang til politik sådan:
“I erhvervslivet lever jeg af at forhandle kontrakter mellem virksomheder. Hvis jeg brugte samme tilgang som politikere, der skændes om uenigheder, ville jeg være frygtelig dårlig til mit job”.
I sine to år på tinge har han ifølge alle tilgængelige kilder gjort sig bemærket som fagligt stærk og meget omgængelig på samme tid – en vellidt forhandler, selv blandt politiske modstandere.
Ja, rent faktisk har Jakob Ellemann-Jensen haft Naser Khader som partiformand.
Det var dengang, Ny Alliance blæste nye vinde ind over dansk politik, og Ellemann-Jensen brugte bl.a. alliancens liberale linje i udlændingepolitikken som begrundelse. En blødere linje end den, VK-regeringen sammen med Dansk Folkeparti stod for.
Ny Alliance gik neden om og hjem og Jakob Ellemann-Jensen vendte tilbage til Venstre, som hans far, Uffe, som bekendt har været partiformand for.
Minister har han af gode grunde ikke været, men insidere i partiet nævner ham som en ligefrem sandsynlig minister, hvis Venstre skulle vinde regeringsmagten.
U-landene og nu også EU
Da tidligere klima- og energiminister Lykke Friis trak sig fra folketingsgruppen i maj, steg Ellemann-Jensen et lille trin op ad rangstigen, da han blev EU-ordfører.
På denne post er han for tiden hovedfigur i forhandlingerne om en samlet dansk EU-aftale, der skal sætte rammerne for europapolitikken mange år frem over.
I u-landsmiljøet har man noteret sig det nye ordførerskab og kilder frygter, at det kan gå ud over hans tid og engagement til posten som udviklingsordfører.
Ellemann-Jensen har dog haft tid til at være en af arkitekterne bag det dugfriske u-landsudspil ’Ny udviklingsbistand’, med hvilket Venstre vil spare 2,5 milliarder i støttekroner til de fattige nationer alene næste år.
Og det har vakt undren blandt globalt engagerede – se telegrammet
http://www.u-landsnyt.dk/nyhed/25-09-13/ngoer-venstres-spareforslag-er-historisk-nedsk-rin
Hans personlige engagement i u-landenes ve og vel hersker der imidlertid ringe tvivl om.
Det kom til udtryk, da han fik følgede spørgsmål af en journalist: Giver du penge til nødhjælp og velgørende formål?
“Ja, under valgkampen lagde Pernille Rosenkrantz-Theil (S) og jeg valgmaterialerne til side og gik sammen ud og samlede ind til Red Barnet i Odense, hvor vi begge var opstillet”.
“Ellers støtter jeg gerne SOS Børnebyerne. Jeg besøgte en af deres børnebyer, da jeg var udsendt i Sarajevo i 1999. Andre organisationer er sikkert lige så gode, men for mig er det udslaggivende, at jeg selv har set det fungere”.
Privat bor han i Gentofte i det nordlige København med sin hustru og to delebørn fra et tidligere ægteskab.
Her hans udvidede CV:
Jakob Ellemann-Jensen, født 25. september 1973 i Hørsholm, søn af fhv. udenrigsminister Uffe Ellemann-Jensen og fhv. chefredaktør Alice Vestergaard. Gift. Far til to børn.
Medlemsperiode
Folketingsmedlem for Venstre i Fyns Storkreds fra 15. september 2011.
Kandidat for Venstre i Odense Østkredsen fra 2010.
Parlamentarisk karriere
EU-ordfører fra 2013 og udviklingsordfører fra 2011. Medlem af Europaudvalget, Forsvarsudvalget, Grønlandsudvalget og Udenrigsudvalget.
Uddannelse og erhverv
Cand.merc.jur., Handelshøjskolen i København, fra 2000 til 2002.
HA(jur.), Handelshøjskolen i København, fra 1996 til 1999.
Grundkursus til officer af reserven, Hærens Kampskole, 1994.
Sergent i Hæren, Sergentskolen i Sønderborg, 1993.
Matematisk student, N. Zahles Gymnasieskole, fra 1989 til 1992.
Koncernjurist, GN Store Nord A/S, fra 2007 til 2011.
Afdelingschef, IBM Danmark A/S, fra 2005 til 2007.
Jurist, IBM Danmark A/S, fra 2002 til 2005.
Juridisk rådgiver, PwC Consulting A/S, fra 2000 til 2002.
Kaptajn, Den danske Bataljon i Bosnien-Hercegovina, fra 1999 til 2000.
Premierløjtnant af reserven, Den internationale Brigade, fra 1996 til 1999.
Løjtnant, Sjællandske Livregiment, fra 1994 til 1996.
Værnepligtig menig og sergent, Den Kongelige Livgarde, fra 1992 til 1994.
Tillidshverv
Formand for FN-forbundets folketingsgruppe. Medlem af hovedbestyrelsen for Europabevægelsen. Medlem af bestyrelsen i Atlantsammenslutningen.
Kilde til CV: Folketingets hjemmeside