Mangeårig u-landsaktiv, cand.polyt & polit, lic. tech. Sven Riskær, Charlottenlund, fylder 75 søndag d. 6. oktober 2013.
Fødselarens virkefelt har altid omfattet hele verden, men det er hans rekordlange tid som direktør for det, der dengang hed Industrialiseringsfonden for Udviklingslandene (IFU), han især huskes for i det danske u-landsmiljø.
En fond, som understøtter private danske investeringer i u-landenes erhvervsliv med aktieindskud og andre stimuli.
Og en fond, der har oparbejdet en betydelig kapital siden skabelsen som “Kaffefonden” i 1967, da provenuet fra en særlig kaffetold blev ført over i fonden. Ifølge seneste årsregnskab for 2012 lå egenkapitalen på godt to milliarder kroner.
Sven Riskær tog over i domicilet på Bremerholm midt i København i 1978 efter at have været direktør i Paul Bergsøe A/S.
Her blev han som øverste chef i 28 år kun afbrudt af orlov (1983-85), hvor han var vicepræsident med ansvar for Afrika i Verdensbankens pendant til IFU, nemlig International Finance Corporation (IFC) i Washington DC.
Den vellidte og kompetente Riskær styrede IFU-skibet med sikker hånd; først de sidste år, før han holdt i 2006, kom der lidt kurrer på tråden.
I 2005 blev IFU hudflettet for at offentliggøre de forventede og ikke rent faktiske beskæftigelsestal i fondens projekter (i dag offentliggøres begge tal).
Fonden var også i modvind efter en række projekter, hvor den reelle jobskabende og udviklingsmæssige effekt for almindelige fattige mennesker – især i Egypten og Vietnam – var markant i søgelyset.
IFU fik i efteråret 2005 et vink med en vognstang fra regeringen og Danidas ledelse om at lægge flere investeringer i de fattige afrikanske lande. Men det med Afrika er nu ikke altid lige nemt. Kontinentets til tider kaotiske forhold påvirker danske virksomheders vilje til at investere. Det er kort sagt ikke let at trække hesten til truget.
Sådan var det især i Riskærs tid; i dag, hvor Afrikas regnes for et økonomisk vækst-kontinent, ser tingene anderledes ud – hvilket utvivlsomt glæder fødselaren.
Efter at have forladt direktørposten i IFU blev han bestyrelsesmedlem i en stribe danske og internationale selskaber. Og i 2007 oprettede han eget rådgivningsfirma, Pluribus Aps.
Det bistår store og mindre danske og udenlandske firmaer med at tilrettelægge og gennemføre strategier for udlands-investeringer, bl.a. i KIna.
Så det er et travlt otium for den erfarne overlægesøn, som en overgang sad i advisory board i Institut for Menneskerettigheder, og fik denne karakteristik med på vejen af direktør Morten Kjærum:
“I alt, hvad han gør, er der en grundlæggende anstændighed. Han er hovedansvarlig for, at industriprojekter i udlandet automatisk medtænker menneskerettigheder i strategien, ligesom man overvejer de miljømæssige konsekvenser”.
En vurdering Riskær vel kun kan være tilfreds med, når han i dag ser tilbage på tiden i den institution, der nu har skiftett navn til Investeringsfonden for Udviklingslande (IFU) og flyttede fra Bremerholm til Fredericiagade i “Frederiksstaden” i 2010.
