Stort hjerte for Afrka

Hedebølge i Californien. Verdens klimakrise har enorme sundhedsmæssige konsekvenser. Alligevel samtænkes Danmarks globale klima- og sundhedsindsats i alt for ringe grad, mener tre  debattører.


Foto: Kevin Carter/Getty Images
Forfatter billede

Speciallæge Jeanet Sheller, København, er død efter længere tids sygdom. Hun blev 63.

Hun blev en mønsterbryder ved at være den første akademiker i familien og fik snart et nært selvoplevet forhold til den afrikanske virkelighed.

Hun fulgte nemlig sin drøm om Afrika og tog til Botswana i kontinentets sydlige del, hvor hun i flere perioder og i alt i syv år opnåede stor erfaring i praktisk lægegerning. En lille bog blev det til, udgivet i 1995, om “Sexually transmitted diseases in Maun Village, Botswana”.

Desuden fik hun en mængde spændende historier med hjem i bagagen, som hun glædede mange med gennem årene.

Hun indsamlede data om hiv/aids og kønssygdomme i Botswana, som førte til på mange måder banebrydende ny viden, der endte med en Ph.D.

Prisopgaven, som Jeanet Sheller skrev, handlede om forebyggelse i primær lægepraksis og blev som den eneste af 14 præmieret med lægeforeningens 1. pris.

Hun valgte plastickirurgien som speciale og blev en nøgleperson omkring forebyggelse af brandsår via jobs på henholdsvis Hvidovre Hospital og Rigshospitalet.

Mange børn løber i dag rundt uden brandsår på grund af hendes arbejde.

Hun var ikke blot en dygtig plastickirurg, men betegnes som en afholdt kollega i alle personalegrupper.

Hun efterlader sig ægtefælle, sin voksne søn og et barnebarn.

Jeanet Sheller blev født 13. august 1950 og døde 28. september 2013.