Global mæcén blir 70

Forfatter billede

Af Tue Magnussen

Global mæcén med rødder i Vestjylland, Jette Parker, nu med bopæl i Geneve i Schweiz og præsident for Oak foundation, fyldte 70 mandag d. 6. januar 2014.

Fødselaren stiftede sammen med ægtefællen, Alan Parker, Oak Foundation i 1983. Siden har især enlige mødre og torturofre nydt godt af store og betydningsfulde økonomiske bidrag fra fonden.

Allerede fra 1985 støttedes Rehabiliterings- og Forskningscentret for Torturofre (RCT) i København, som læge Inge Genefke startede 1982.

Det blev til en enestående lang kontinuerlig støtte fra Oak Foundation, hvilket var med til at muliggøre, at RCT blev suppleret med IRCT, Det Internationale Rehabiliteringsråd for Torturofre, som tæller anti-torturcentre og aktører verden over, men har verdenssekretariat i København.

Da RCT og IRCT flyttede til Borgergade i det centrale København blev ejendommen døbt Domus Parker – se også
http://www.u-landsnyt.dk/nyhed/17-12-13/torturbek-mper-flytter-domicil-og-holder-lukket-re

I de seneste 20 år har Oak Foundation støttet RCT, IRCT og senest tillige Inge Genefke og Bent Sørensens Anti-Torture Support Foundation, ATSF.

I 2002 oprettedes Oak Foundation Denmark for at støtte sociale formål og i årene 2002-12 tillige kulturelle projekter bl.a. det nye Moesgård Museum ved Århus og mange års støtte til Det kongelige Teater.

Jette Parkers store sociale og humanitære engagement kommer – udover formandskabet for ATSF-fondens bestyrelse – til udtryk dels gennem hendes sæde i præsidiet for Maryfonden, dels via støtten til mange kvindehjem og -projekter i flere lande.

Cand.mag. Tue Magnussen var 1999-2012 international program- og advocacy-koordinator i RCT; er nu aktiv bl.a. for ATSF-fonden.