22 år med mikrofinans

Forfatter billede

Finanssektor konsulent Lene Hansen, Salt Rock i Sydafrika, fylder 50 fredag d. 14. februar 2014.

Af Lis Garval, U-landsnyt.dk

Lene Merete Pilegaard Hansen – sådan lyder hendes fulde navn – rykkede for mange år siden teltpælene op af den danske muld og valgte den ganske verden som arbejdsplads. I dag har hun – Lene M.P.Hansen – fast bopæl nord for Durban i den lille by Salt Rock, men er ikke groet fast.

Netop nu arbejder hun som proceskonsulent for tyskerne, der finansierer gennemførelsen af Incentive Programme of Afghanistan Reconstruction Trust Fund (ARTF II), hvilket indebærer regelmæssige besøg i Kabul, og i juni står også Vietnam på dagsordenen.

Her gælder det strategisk planlægning og træning af mikrofinansnetværk og deres medlemmer.

Hvis man skal sætte ét ord på Lene Hansens brede erfaringsfelt er det mikro-finans. Det begyndte med mikro-finans programmer specielt rettet mod kvinder, men er nu blevet til en ekspertise på området finanssektor-muligheder for lån og udvikling, inklusive mikrofinans.

Indtil nu er det blevet til 22 år med mikrofinans.

Hun blev selvstændig konsulent i 2004 efter seks år som rådgiver i Uganda for EU-kommissionen. Hun var chef for programmet SUFFICE, der støtter mikrofinansinstitutioner som kan tilbyde fattige, der ikke er kreditværdige, muligheder for lån og opsparing.

Inden da havde hun arbejdet som rådgiver for USAID i Kathmandu, hvortil hun kom som souschef for Mellemfolkeligt Samvirkes Nepal-program.

Fik tilnavnet “kontorchefen” som studentermedhjælper

Lene Hansen blev cand.scient.pol. fra Københavns Universitet i 1991, men allerede inden da havde hun prøvet kræfter med den danske bistand som studentermedhjælper i Danida. Et job, hun tog så seriøst og ihærdigt fat på, at hun af kolleger fik tilnavnet ”kontorchefen”.

Efter en kort visit hos Carl Bro blev det MS og derefter den internationale bistandsverden. Siden hun blev selvstændig, har hun løst opgaver for især Verdensbanken/IFC, USAID, UNDP/UNCDF, britiske DfiD og Den Europæiske Udviklingsbank (EIU).

Hun har arbejdet i Mellemøsten – for USAID ledede hun et program i Palæstina i et år – og har desuden løst opgaver i bl.a. Vest- såvel som Østafrika, Maldiverne, Sudan, Irak, Burma, Østtimor, Vietnam og nu Afghanistan.

På det seneste er hendes speciale-område udvidet til konfliktramte og skrøbelige stater, og det er hun glad for.

Ikke kun fordi hun kan lide at udfordre skæbnen, men nok så meget fordi det ligger hende i blodet som datter af en oberstløjtnant, ofte udstationeret med FN’s fredsbevarende styrker.

Og ikke at forglemme: Hun har et bankende hjerte for kvinderne og deres muligheder for at få adgang til finansiel støtte, som ikke mindst er vigtig i konflikt- og postkonflikt situationer.

Hendes virkefelt er bredt, men kvinderne glemmes ikke og heller ikke Sikkerhedsrådsresolution 1325 om kvinder, fred og sikkerhed.

Glæden ved dyr

Lene Hansen er medlem af Dansk Forum for Mikrofinans (http://www.mikrofinans.dk) og Visiting fellow of Feinstein International Center, knyttet til Tufts University i USA.

Hun er en ofte anvendt oplægsholder som internationalt anerkendt ekspert på sit område og har derfor ikke megen tid til sin passion, som er dyr.

I Uganda havde hun fokus på chimpanser, mens hun i Nepal udnyttede muligheden for at genoptage sin gamle interesse for heste ved at træne med det (dengang) kongelige kavalleri (Household Cavalry Ceremonial unit).

Heste er nu igen ved at få del i Lenes sparsomme fritid, som hendes venner ellers – med behersket held – forsøger at lægge beslag på. Kun hendes to sibirske slædehunde er sikre på udelt opmærksomhed.

Et lyspunkt for vennerne – i hvert fald de danske i Sydafrika – er, at hun har accepteret posten som repræsentant for KwaZulu-Natal-afdelingen af “Danes Worldwide” – se http://www.danes.dk