Det mangeårige socialdemokratiske folketingsmedlem og Master i Public Administration (MPA), Jeppe Kofod, Frederiksberg, fylder 40 fredag d. 14. marts 2014.
Fødselaren har siddet i Folketinget i 16 år, idet han kom ind ved valget d. 11. marts 1998 fra Bornholm og kunne kalde sig folkevalgt politiker, tre dage før han fyldte 24.
Han har været socialdemokrat siden de helt unge år, var formand for DSU på Bornholm fra 1990 til 1994 og medlem af DSUs forretningsudvalg 1996-1998, hvor han samtidig var projektkoordinator i partiets internationale afdeling.
Han nåede en bemærkelsesværdig karriere i sit partis folketingsgruppe, før han blev socialdemokratisk spidskandidat til valget til Europa-Parlamentet, da den hidtidige EU-spids, Dan Jørgensen, blev hentet hjem som ny fødevareminister i december.
Op til EU-valget søndag d. 25. maj vil han føre valgkamp på et rødt Europa contra et blåt og vægte jobskabelse, kamp mod skattesnyd og fremme af globalt udsyn.
Kofod har ved de seneste folketingsvalg fået Danmarks relativt bedste personlige stemmetal. Således stemte godt hver femte bornholmer (6.811) personligt på ham ved valget 15. september 2011. Ved valget før, var det hver fjerde.
Var u-landsordfører
Han var udenrigsordfører og udviklingsordfører for Socialdemokraterne i en lang periode, dog med en kort pause fra marts 2008 til august 2008, ligesom han var næstformand i Det Udenrigspolitiske Nævn 2001-2008 og næstformand for den socialdemokratiske folketingsgruppe 2003-2005.
Han trak sig d. 25. marts 2008 fra sine ordførerposter efter et seksuelt forhold til en 15-årig pige under et påskekursus i Danmarks Socialdemokratiske Ungdom.
Få dage efter (2. april) blev han imidlertid genvalgt som folketingskandidat på Bornholm. Og 13. august samme år taget til nåde af partitoppen og fik udenrigsordførerposten igen.
Efter valget i 2011 blev han igen formand for Det Udenrigspolitiske Nævn indtil Mette Gjerskov overtog posten i august i fjor, hvor hun tillige blev udviklingsordfører
Idémand til nyt institut – DIPD
Hvis han som forventeligt havner i EU-parlamentet, vil hans eftermæle i dansk u-landspolitik bl.a. bestå i, at han var idémanden til at lægge et særligt institut for “politisk u-landshjælp” på dansk grund – noget man længe havde haft nogenlunde tilsvarende i f.eks. Tyskland.
Dav. udviklingsminister Ulla Tørnæs (V) greb omgående tanken og i 2010 åbnede “Institut for Flerpartisamarbejde” (DIPD) i København.
Der var ikke så meget at rafle om, når Folketingets to største partier gik ind for det. En person med tilknytning til Venstre blev institut-formand og Jeppe Kofod første næstformand – se også
http://www.u-landsnyt.dk/nyhed/07-09-10/nyt-institut-politisk-u-landshjaelp-klart-venstrem
Efter en del kritik i begyndelsen har alle Folketingets partier etableret samarbejdsprojekter med beslægtede partier i u-landene – se mere på http://dipd.dk (foreligger kun på engelsk).
Angreb på Tørnæs og løfterne i 2011
Ellers var hans forhold til Ulla Tørnæs køligt og præget af mange angreb på Venstre-kvindens politik.
Op til valget og regeringsskiftet i efteråret 2011 advarede han i et interview med U-landsnyt.dk mod, at donorlandene flokkes i de samme afrikanske lande.
Han mente, at Danmark burde lægge mere vægt på multilateral bistand og samtidig være til stede i alle verdensdele.
Specielt fremhævede han en genåbning af programmet i Bolivia, som VK ønskede at lukke helt og ville ikke afvise, at kravet om danske udviklings-organisationers egenindtjening genforhandles.
Om de vigtigste mål for dansk bistand sagde han, at “vi skal være sikre på, at vi giver bistand, der er rettet mod de fattigste og de mest sårbare grupper i u-landene: kvinder, børn, fattige bønder og .
Og om bistandens størrelse:
“Socialdemokraterne går til valg på at annullere regeringens nedskæringer. Det vil betyde 1,4 milliarder kroner mere i udviklingsbistand, hvis vi får lov at bestemme”.
“Desuden foreslår vi at finde to milliarder kroner i forsvaret, hvoraf de 1,5 mia. skal gå til en sikkerhedspulje. Vi vil med andre ord ”hegne” bistanden ind og desuden tilføre nye midler”.
Man kan vist godt konstatere, at den nuv. regering ikke har kunnet opfylde alle disse løfter.
Med til at slagte U-landsstyrelsen
Den nye radikale udviklingsminister efter valget i 2011 fik en trofast væbner i Jeppe Kofod, da han fremlagde vidtgående omlægninger af hele bevillingsapparatet for bistandsmillionerne og ville drive dem igennem i huj og hast.
U-landsstyrelsen var en rød klud for Christian Friis Bach og skulle væk uanset hvad. I stedet skulle der indsættes en såkaldt ekstern bevillingskomite spækket med Danida-folk, der nok kunne klare den sag, og et særligt Råd, som ministeren i første omgang forestillede sig han selv skulle være formand for.
En stribe store aktører, herunder fagbevægelsen, vendte sig kraftigt mod Styrelsens nedlæggelse, men Kofod satte sine kort på Friis Bach og drog i felten for ham og hans omstridte nye u-landslov i offentligheden.
Se et eksempel på den ophedede debat dengang på
http://www.u-landsnyt.dk/nyhed/21-03-12/kofod-om-ellemann-decideret-sludder-og-s-e-er-skin
Nu gik det i sidste ende ikke helt som Friis Bach og Kofod ville. De måtte bide spids på, at et politisk flertal uden om regeringen mildnede de radkale tanker om at lade embedsværket blåstemple sine egne bevillingsforslag – se mere på
http://www.u-landsnyt.dk/nyhed/13-05-12/friis-bach-tilbyder-kompromis-om-central-komite-ve
Men U-landsstyrelsen forsvandt pr. 1. januar 2013, da den nye lov trådte i kraft. Den fik Friis Bach aflivet.
Det er ikke noget kønt kapitel i dansk udviklingspolitik at tænke tilbage på. Og Kofod har sin andel heri.
Mange poster
Gennem tiden er mange poster blevet Jeppe Kofod til del.
Han har bl.a. en fortid i elevbevægelsen. Var bestyrelsesmedlem i Danmarks Elev Organisation 1990-1992, i Danske Gymnasieelevers Sammenslutning 1992-1994 og forretningsudvalgsmedlem i Operation Dagsværk 1992-1994.
I globalt-rettet regi har han været medlem af bestyrelsen i FN-forbundet og af bestyrelsen for UNICEF Danmark.
Andre poster er
* Vice-President for AWEPA, European Parliamentarians with Africa fra 2002
* Treasurer for Parlamentarians for Global Action 2004-2006, et netværk af over 1.300 valgte parlamentarikere fra flere end 110 lande
* Medlem af bestyrelsen i det Parliamentariske Netværk for Verdensbanken (PNoWB) fra 2008
Jeppe Kofod tog orlov fra Folketinget i juli 2006 til juni 2007 for at rejse til USA. Her gennemførte han en Masteruddannelse på The John F. Kennedy School of Government, i Harvard University i Boston.
Han er en af de få danske politikere som er Fulbright Fellow (2006-07). Derudover modtog han i 2004 Marshall Memorial Fellowship.
Morgengave, løbeture og skak
Privat deler han bolig på Frederiksberg i København med kæresten Anna og parrets fælles datter, tre-årige Filippa.
Som han skrev på Facebook fredag morgen:
“Blev vækket med flot fødselsdagssang fra Anna og Filippa og et skønt morgenbord. Vildt glad for gaven, et originalt Oluf Høst kunst julekort (ja, bornholmsk maler!). Så er det sgu ok at blive 40 år. God dag til alle!”
Ved siden af politiker-livet er Jeppe Kofod en stor naturelsker og et fast punkt på ugekalenderen er løbeture i den nærliggende Søndermarken og Frederiksberg Have. Men allerhelst trækker han i løbeskoene på sit elskede Bornholm.
Gemt i den socialdemokratiske EU-spidskandidat er også et skaktalent – han har således været Bornholms-mester i det sindrige brætspil.
