Stor FN-dansker blir 80

Hedebølge i Californien. Verdens klimakrise har enorme sundhedsmæssige konsekvenser. Alligevel samtænkes Danmarks globale klima- og sundhedsindsats i alt for ringe grad, mener tre  debattører.


Foto: Kevin Carter/Getty Images
Forfatter billede

Senior advisor, cand.polit., Erling Dessau, Anan i Frankrig, fylder 80 tirsdag d. 8. juli 2014.

Fødselaren nåede en lang karriere i FN-systemet, før han gik på pension.

Grosserersønnen fra København kom til FNs Udviklingsprogram (UNDP) som vicedirektør i 1971, i årene 1975-79 var han vice-landechef for UNDP i Tyrkiet, hvorpå han indledte en sand rundtur som landechef for UNDP og lokal koordinator for de Forenede Nationers arbejde:

Det blev til Indien 1979-81, Burma 1981-86, Bangladesh 1986-90, igen Indien 1990-94, Somalia 1994-96 og Afghanistan 1996-98.

Alt i alt en ret enestående dansk bedrift i toppen af FN-systemets koordinerende udviklingsorganisation (UNDP).

Og sammenlagt en gedigen FN-karriere for en dansker, som tit og ofte har stået i internationale brændpunkter – bl.a. i det kaotiske og uregerlige Somalia.

Efterpå var manden, der startede som afdelingschef i Datacentralen i Viggo Kampmanns dage, rådgiver for UNESCOs generaldirektør i Paris 1998-2004. Ligesom Erling Dessau var særlig rådgiver til rektor for FNs Fredsuniversitet i Costa Rica i Mellemamerika 2000-2006.

Fra 2005 og frem til i dag har Dessau været tilknyttet King´s College i London som særlig rådgiver på det store Human Futures Programme (HFP) – se http://www.humanitarianfutures.org

HFP sætter spot på den fremtidige strategi og planlægning hos de humanitære organisationer – både statslige, private NGOer og andre – så de kan være forberedt på fremtidens mange sandsynlige katastrofer, både natur- og menneskeskabte.

Alt i alt god grund til at kippe med flaget for en stor FN-dansker.

Selv om hjemmeadressen er Frankrig, har Erling Dessau også ferieadresse i Danmark – nemlig i Ålsgårde i Nordsjælland.

Og skønt han ikke mener, man bør fejre fødselsdage efter de 70, vil vennekredsen det nok anderledes.