Iværksætter med globalt udsyn

Hedebølge i Californien. Verdens klimakrise har enorme sundhedsmæssige konsekvenser. Alligevel samtænkes Danmarks globale klima- og sundhedsindsats i alt for ringe grad, mener tre  debattører.


Foto: Kevin Carter/Getty Images
Forfatter billede

Admin. direktør og seniorpartner i rådgivningsfirmaet NTU International A/S, Lars Bentzen, Aalborg, fylder 40 mandag d. 15. september 2014. 

Fødselaren skilter ikke ligefrem med de resultater og succeser, han over de seneste syv år har stået i spidsen for og skabt fra sin Aalborg-baserede virksomhed.

Tværtimod hylder den diskrete nordjyske iværksætter det gamle princip om at lade resultaterne tale deres eget – eller rettere – deres egne tydelige sprog: afrikanske, asiatiske og andre eksotiske tungemål.

Med afsæt fra kontoret vis-a-vis Jomfru Ane Gade har den nedtonede erhvervsøkonom siden 2007 opbygget en virksomhed, der leverer teknisk vidensrådgivning til hele verden inden for bl.a. transportsektoren. Virksomheden har 60 ansatte og vil i år passere en omsætning på 40 millioner kr.

Som nyudklækket cand.merc. satte Lars Bentzen i 1998 kurs mod Bruxelles, hvor han som teknisk rådgiver og lobbyist for bl.a. DSB-Gods begyndte at samle sig værdifuld forståelse for det internationale tekniske rådgivermarked. Samtidig begyndte han at skabe sig et solidt, internationalt netværk.

Projekter i Zambia og Malawi

Denne viden blev senere grundstenen til NTU International og allerede i 2008 indgik NTU sine første rådgivningskontrakter. Det varede ikke længe, før han var med til at udvikle et luftfartsvæsen i Zambia og opbygge et vejdirektorat i nabolandet Malawi.

Aalborg-firmaet skrev således i slutningen af 2011 kontrakter på et tre år langt EU-liciteret projekt, der skal forbedre Zambias flyve- og luftfartssikkerhed, samt et fire år langt EU-liciteret vejudviklingsprojekt i Malawi med et samlet rådgivningsbudget på henholdsvis tre mio. kr. og 25 mio. kr.

Projektet i Zambia indebærer træning af luftfartsmyndighedernes personale, opdatering af lovgivningsmæssige systemer samt teknisk støtte til anskaffelse af nødvendig sikkerheds- og kommunikationsudstyr. NTU har lignende erfaringer fra Montenegro, Tyrkiet, Indonesien, Jordan og Togo.

Fra 2012 til 2016 står NTU desuden for en gennemgribende reform af vejsektoren i Malawi, det sydlge Afrikas fattigste nation. 

Projektet har fire hovedområder, nemlig styrkelse og omstrukturering af vejdirektoratet, klassificering af landets veje, en stor kampagne for bedre trafiksikkerhed samt at sikre bedre forhold for private entreprenører og leverandører af byggematerialer til vejsektoren.

Disse aktiviteter skal give landet et sikrere vejnet og bedre kompetencer for at fortsætte vedligeholdelsen og udbygningen af vejnettet.

Også i gang på flere ø-grupper

NTU og Lars Bentzen er også aktiv på diverse ø-grupper, således Comorerne og Seychellerne i Det Indiske Ocean nord for Madagascar

Og på ø-gruppen Kiribati (karibas) i det enorme Stillehav – se 
http://ntu.eu/news/313/ntu-has-been-awarded-a-world-bank-financed-project-transport-sector-strategic-development-plan-in-kiribati-contract-refrence-mcttd-cf-k-b11.html?page_id=315

Fødselaren er gift med Jeanne Bentzen, adjunkt på Aalborg Universitet, med hvem han har datteren Liv på tre.

Der er åbent hus på dagen fra kl. 13 på NTU-adressen Ved Stranden 22, midt i den nordjyske hovedstad.