Berit Basse blir 50

Hedebølge i Californien. Verdens klimakrise har enorme sundhedsmæssige konsekvenser. Alligevel samtænkes Danmarks globale klima- og sundhedsindsats i alt for ringe grad, mener tre  debattører.


Foto: Kevin Carter/Getty Images
Forfatter billede

Ambassadør og cand.merc.int. Berit Basse, Singapore, fylder 50 tirsdag d. 11. november 2014. 

Fødselaren kaldes ifølge Berlingske kærligt – og internt – i udenrigsministeriet for “vor moderigtige hippie” og kom til ambassadørposten i Singapore for to år siden, hvor hun tillige er akkrediteret det stenrige Brunei.

Posten i Sydøstasiens økonomiske kraftcenter var ingen tilfældighed – hun brænder for eksportrådgivning til danske virksomheder.

“Jeg elsker at repræsentere mit land og være med til at øge mulighederne for danske virksomheder, små eller store. Men man skal forstå asiatisk tankegang og vise stor tålmodighed og empati”, som hun siger til Berlingske på dagen.

Interessen for udlandet blev vakt under et ophold på Viborg Højskole og det første årti af hendes karriere(1991-2001) gjaldt det udviklingsbistand for FN i New York og Senegal og for Danida som bistandsattaché i Ugandas hovedstad, Kampala.

Senere blev basen Eksportrådet, hvor hun bl.a. var med til at professionalisere samspillet mellem rådgivning og økonomisk diplomati.

Så var hun klædt på til sin første ambassadørpost på drømmestedet, af nogle kaldt Singapore Inc. Her fører fem-en-halv million indbyggere – blandt dem 1.500 danskere – et hektisk arbejdsliv på et område, der ikke er meget større end Bornholm.   

Og “hvor danske derude konstaterer, at en modeklædt kvinde med viden og charme rager op i et mandsdomineret samfund og opnår resultater”, som Berlingske skriver.

Familien omfatter hendes “hjertenskær”, kemiingeniøren Hans Holm, og parrets fem sammenbragte børn.

Og så lige det med “hippien”: Fødselaren mediterer under vand og kan angiveligt holde vejret i to-et-halvt minut i neddykket tilstand.