Ingen colaer til indiske politikere

Hedebølge i Californien. Verdens klimakrise har enorme sundhedsmæssige konsekvenser. Alligevel samtænkes Danmarks globale klima- og sundhedsindsats i alt for ringe grad, mener tre  debattører.


Foto: Kevin Carter/Getty Images
Redaktionen

Det indiske parlament vil standse salget af Pepsi og Coca-Cola i politikernes og de ansattes kantiner efter at en fremtrædende lokal miljøorganisation har afsløret rester langt over fareniveauet af 4 ekstremt giftige insektsprøjtemidler i coca-cola, pepsi-flasker og 10 andre læskedrikke indkøbt i hovedstaden Delhi.

Anklagerne stammer fra organisationen, “Centre for Science and Environment”, der har den kendte miljøaktivist Anil Aggarwal som leder, og hvis laboratorium, “Pollution Monitoring Laboratory”, PML, har undersøgt flaskernes indhold. Regeringen har anmodet Fødevareministeriet om en detaljeret redegørelse for, hvad anklagerne går ud på og en vurdering af deres lødighed.

Begge cola-giganter afviser beskyldningerne, og siger, at produkterne, de fremstiller og sælger i Indien, har samme kvalitet som dem, der forhandles i Europa og Amerika.

Ifølge CSE-rapporten, som kan læses på hjemmesiden www.cseindia.org i sin helhed, er der tale om de farlige midler Lindane, DDT, Malathion og Chlorpyrifos. Lindane, der sammen med DDT benyttes til moskitobekæmpelse overalt i Indien, kan beskadige centralnervesystemet og kroppens immunforsvar og er en bekræftet kræftfremkalder.

I alle 12 målte læskedrikke var koncentrationen af Lindane 21 gange højere i snit end de tilladte grænser i EU. I det populære coca-cola mærke var koncentrationen 35 højere. For DDT og dets afledte former, DDD og DDE, var gennemsnittet 15 gange højere end EUs faregrænse, for pepsi og coca-cola alene var koncentrationen henholdsvis 16 og 9 gange højere.

For Malathion, der benyttes til malariabekæmpelse, var resultatet , at der fandtes rester af midlet i 97 procent af alle flasker. Malathion aktiveres i den menneskelige lever og producerer stoffet malaoxon, som er dødsensfarligt for nervesystemet. Det er også en bekræftet mutagen – det vil sige det kan ændre kroppens kromoson-sammensætning.

Malathion fandtes i overdosis i coca-cola flaskerne i svær grad: Indholdet lå 137 gange over EUs normer for forsvarlig indtagelse. Meget bedre stod det ikke til med chlorpyrifos, der i store mængder pumpes ned i bygningsfundamenter som termitbekæmpelse. Det kan som de øvrige midler skaffes uden større problemer og kontrol i Indien.

Chlorpyrifos er især farligt for gravide og spædbørn, da det kan medføre misdannelser, ikke desto mindre blev denne pesticide fundet i samtlige undersøgte flasker – 3 styk af hver af de 12 brand. Snittet lå på 42 gange over EU-normen.

Alt i alt var den totale pesticidmængde i Pepsi-mærkerne i gennemsnit 36 gange over EU-normen og for Coca-colas produkter 30 gange over EU-grænsen.

Mange indbyggere i Delhi er ifølge BBC Online holdt op med at drikke Coca-Cola eller Pepsi, siden de hørte rapporterne om deres potentielle giftighed. Mange er gået over til citronjuice, vand på flaske, eller den indiske specialitet, lassi.

Coca-Cola og Pepsi sidder på 90 procent af markedet for kulsyreholdige læskedrikke i det kæmpemæssige land med godt 1 milliard indbyggere. I marts 2001 anslog regeringen, at 6,54 milliarder flasker med kolde læskedrikke, kulsyreholdige eller ej, blev solgt om året i landet. Det svarer til, at hver inder drikker 6 flasker, hvad der ikke er ret meget i forhold til nabolandene (Pakistan f.eks. 17 flasker og Sri Lanka 21). Det siger lidt om markedets potentiale.

Samtidig er der ifølge CSE i praksis ingen regulering eller kontrol af fabrikanterne, lovene stammer fra 1950erne og er så vagt formulerede, at enhver kontrol er meningsløs og under alle omstændigheder ikke finder sted, skriver CSE.

Flere indiske aviser skriver, at kontrolmyndigheden, Central Insecticide Board, kun sjældent træder sammen. Illustrerende for dets effektivitet er, at en bekendtgørelse, som blev udsendt på baggrund af dets seneste reviewmøde i juli 2001, stadig befinder sig i arkivet og aldrig er kommet længere.