Årets Nobelpris i litteratur blev torsdag givet til den sydafrikanske forfatter, John Maxwell Coetzee (63).
Prisen gives, fordi Coetzee i “talrige forklædninger fremstiller ikke-deltagernes overrumplende delagtighed”, som det bl.a. hedder i Det Svenske Akademis motivering.
Ifølge Akademiet udmærker Coetzees romaner sig ved “listig komposition, fortættet dialog og brillante analyser. Men han er samtidig en samvittighedsfuld tvivler, skånselsløs i sin kritik af den vestlige verdens grumme fornuft og kosmetiske moral.”
Coetzee er den fjerde forfatter fra det afrikanske kontinent, der får litteraturprisen. Hans 3 forgængere er nigerianeren Wole Soyinka i 1986, egypteren Naguib Mahfouz i 1988 og hans kvindelige sydafrikanske landsmand, Nadime Gordimer, i 1991 – med hvem Coetzee i øvrigt tit har ligget i disput.
Derudover er det småt med forfattere fra Den 3. Verden som prismodtagere – de tæller 12 i alt, inklusive de afrikanske. Litteraturprisen er uddelt 96 gange siden 1901. 3 danskere har fået den. Johannes V. Jensen i 1944 og Karl Gjellerup og Henrik Pontoppidan i 1917; de delte prisen.
Den første fra udviklingskontinenterne var inderen Rabindranath Tagore i 1913, den næste chileneren Gabriela Mistral i 1945, derefter Miguel Angel Asturias fra Guatemala i 1967, Pablo Neruda fra Chile i 1971, Gabriel Garcia Marquez fra Colombia i 1982, Derek Walcott fra Saint Lucia i 1992, Gao Xingjian fra Kina/Frankrig i 2000 og i 2001 V.S. Naipaul fra Trinidad/Storbritannien. Dertil kommer de 4 fra Afrika.
Coetzee er født i 1940 i Cape Town, han er hvid og skriver på engelsk, men har boer-blod i årerne. Flere af hans romaner kredser om apartheidårene og rammer dybt ind i den mytiske afrikanske virkelighed.
