Berlingske fyrer Flemming Axmark

Hedebølge i Californien. Verdens klimakrise har enorme sundhedsmæssige konsekvenser. Alligevel samtænkes Danmarks globale klima- og sundhedsindsats i alt for ringe grad, mener tre  debattører.


Foto: Kevin Carter/Getty Images
Redaktionen

“Da de for 2 år siden bad mig skrive mine artikler under mærke, var jeg klar over, at det kunne gå galt. Det er Berlingskes egen skyld”. Sådan siger presseråd Flemming Axmark, Udenrigsministeriet, som torsdag blev fyret som fast leverandør til Berlingske Tidendes navneside ifølge Politikens fredagsudgave.

Flemming Axmark har i 7 år skrevet op mod 300 artikler om udnævnelser, rokader og fødselsdage i ministeriet, herunder mange i Danida-sammenhæng, samt om nye ambassadører i København. I begyndelsen skrev han anonymt, men for 2 år siden bad avisen ham signere sine artikler. Han valgte mærket Alas Anon. Under det har han ifølge databasen Infomedia siden skrevet 79 artikler.

På Berlingske Tidende siger chefredaktør Niels Lunde, at “vi har afbrudt samarbejdet med ham, fordi det kan rejse tvivl om vores uafhængighed”.

Flemming Axmark blev i sin tid, siger han til Politikens Henrik Kaufholz, kontaktet af Berlingske Tidendes navneredaktør, der gerne ville have lidt bedre orden på navne og fakta i artiklerne om udnævnelser og fødselsdage i Udenrigsministeriet.

– Jeg kan da godt se det fra Berlingskes side. Skal den slags redaktionelt stof være fuldstændigt clean, så nej til at have en insider som mig til det, anfører Axmark.

På den anden side fremhæver Flemming Axmark, at han under et besøg på den ansete nekrologredaktion på den engelske avis The Times fik at vide, at den “var helt afhængig af at have folk bag fjendens linjer. Hvordan skal man ellers skrive om embedsmænd og officerer, der altid handler i deres foresattes navn?”.