Stort Maya-stenalter genfundet

Hedebølge i Californien. Verdens klimakrise har enorme sundhedsmæssige konsekvenser. Alligevel samtænkes Danmarks globale klima- og sundhedsindsats i alt for ringe grad, mener tre  debattører.


Foto: Kevin Carter/Getty Images
Redaktionen

Et antikt kongeligt stenalter, der stammer fra Maya-kulturen i Guatemala, er genfundet og franarret en tyvebande, der selv havde fundet den uvurderlige skat, men ulovligt forsøgte at sælge den, skriver Berlingske Tidende fredag.

Stenalteret havde ligget begravet under jorden i mere end 1000 år og dukkede op efter heftige regnskyl i 2001 i området ved badebyen Cancun, hvor et af de store paladser i Maya-tiden har ligget. Det blev opdaget af en lokal tyvebande, som mente, at det 270 kilo tunge stenmonument ville være penge værd på det globale sorte kunstmarked.

Banden transporterede alteret væk og gravede det ned igen, mens “salgsarbejdet” stod på, skriver Berlingskes Gert C. Nielsen.

Den amerikanske arkæolog, Arthur Demarest, hørte om fundet og udgav sig – i samarbejde med de lokale politimyndigheder – for at være interesseret i at købe alteret. Han fik kontakt til banden, som blev afsløret og måtte fortælle, hvor de havde gemt den tunge skat. – Det, vi har fundet, er et ægte mesterstykke fra Maya-tiden, fortæller Arthur Demarest, ifølge Berlingske Tidende.