Hårde tider for rådgivningsfirmaer

Hedebølge i Californien. Verdens klimakrise har enorme sundhedsmæssige konsekvenser. Alligevel samtænkes Danmarks globale klima- og sundhedsindsats i alt for ringe grad, mener tre  debattører.


Foto: Kevin Carter/Getty Images
Redaktionen

Efter flere gode år med pæn vækst har lavkonjunkturen nu for alvor ramt de rådgivende ingeniørfirmaer, der i år forventer at fyre op mod hver tiende medarbejder, skriver Morgenavisen Jyllands-Posten onsdag.

Det er især nedsmeltningen i erhvervsbyggeriet og det offentliges stop for miljø-, u-lands-, og Øststøtteprojekter, der har trukket tæppet væk under branchen. skriver avisen. For de 3 største virksomheder herhjemme, Rambøll, Cowi og Carl Bro, har det betydet, at i alt 500 medarbejdere er skåret væk siden nytår.

Lønninger til medarbejderne udgør ifølge Foreningen af Rådgivende Ingeniører, FRI, mellem 60 og 70 pct. af omkostningerne hos de rådgivende ingeniører, og derfor er fyringer eneste virkeligt effektive modtræk, når tiderne skifter.

Direktør i FRI, John Cederberg, forventer, at det samlede antal mistede arbejdspladser i branchen ligger på omkring 800 og med forventninger blandt virksomhederne om, at den dårlige udvikling ikke er forbi endnu, kan hver tiende af rådgiverbranchens 9.500 stillinger være forsvundet inden 2004.

– Vi har været nødt til at skære knapt 100 stillinger og regner med, at yderligere tilpasning bliver nødvendig, siger adm. direktør i Cowi, Claus H. Ostenfeldt, til bladet.

I Carl Bro er ikke blot mange af de bistandsprojekter, som rådgivningskoncernen i mange år har været førende inden for, forsvundet i 2003. En omfattende korruptionsskandale i datterselskabet Carl Bro Projektudvikling har også tæret på kræfterne. Carl Bro har siden nytår sagt farvel til 324 medarbejdere, anfører Jyllands-Postens Mark Stokholm.