En dommer i New York overvejer for øjeblikket, om han vil tillade et søgsmål fra ofre for Sydafrikas apartheidregime, der kræver erstatning af multinationale koncerner, herunder storbanker, olieselskaber og industriforetagender, som de beskylder for at have støttet apartheidregimet i modstrid med FNs sanktioner, rapporterer BBC Online.
Den nuværende sort-dominerede sydafrikanske regering frygter, at en erstatningssag vil skræmme udenlandske investorer væk. Ofre for Hitlers ragnarok, de såkaldte Holocaust victims, sikrede sig 1,2 milliarder dollars i erstatningsudbetalinger fra schweiziske banker i 1998.
Dommer John Sprizzo har endnu ikke besluttet, hvorvidt han vil tillade sagen at komme for, men under en forberedende høring satte han spørgsmålstegn ved om selve dét at gøre forretning med Sydafrika under apartheid var en ovetrædelse af international lov.
BBC skriver, at forløbet anses for udslagsgivende for i alt 4 søgsmål, der er anlagt mod et stigende antal multinationale koncerner og banker. Søgsmålet i New York er det første i rækken og kom frem i juni under en længst forglemt statut, der daterer sig tilbage til 1789. I den såkaldte “Alien Torts Claims Act” er søgsmål tilladt for overtrædelser af menneskerettigheder mod firmaer, der gør forretning med USA.
Søgsmålet postulerer, at computer-firmaer nød godt af at sælge software til det sydafrikanske politi og at olieselskaberne lavede gode penge på at bryde den internationale handelsblokade af apartheidpatriarkerne i Pretoria. Søgsmålet er fremsat af en omstridt amerikansk advokat, Ed Fagan, som med stor succes anlagde sag an mod en række banker i Schweiz i 1998 for at have beholdt pengene på en række konti fra senere Holocaust-ofre.
Fagan siger nu, at Sydafrika-søgsmålet fremkommer med “nøjagtigt de samme” anklager som dem, han fremsatte på vegne af Holocaust-ofrene. Sydafrikas AngloGold og De Beers, britiske Barclays Bank og tyske Daimler Chrysler er blandt de multinationale giganter, som står overfor apartheid-relaterede søgsmål.