Irakiske kunstplyndringer overdrevet

Redaktionen

En mission fra FNs Organisation for Uddannelse, Videnskab og Kultur, UNESCO, rejste i juli Irak tyndt for at afklare, hvad der var sket med de rige arkæologiske samlinger i landet. Var de plyndret eller stadig intakte? skriver Berlingske Tidende mandag.

Med på missionen var den danske arkæolog, Ingolf Thuesen, som i seneste nummer af tidsskriftet SFINX fortæller, hvad der var fakta og fup om disse skatte.

Missionen kunne konstatere, at montrene i Nationalmuseet i Bagdad var tomme. Det viste dig dog, at genstandene var evakuerede og sandsynligvis i sikkerhed. Der var dog forsvundet visse genstande. Mens guld fra dronningegravene i Nimrud kom tilbage til museet i Bagdad, mangler man stadig guldgenstande fra kopngegravene ved Ur.

Men Ingolf Thuesen konkluderer, at rygterne om plyndringerne var stærkt overdrevne, anfører Berlingskes Bent Bludnikov.

Derimod konstaterer Thuesen, at der er foregået plyndringer fra ruinhøje. Flere af de gamle oldtidshovedstæder, som f.eks. Isin i det sydlige Irak, var i en bedrøvelig tilstand.

Thuesen taler her om systematiske plyndringer.