Der er gået over 20 år, siden den danske udviklingsbistand senest blev kigget alvorligt efter i sømmene. Og nu er det tid til et nyt gennemgribende serviceeftersyn, mener Kristendemokraterne.
Derfor foreslår partiet, at Folketinget nedsætter en udviklingskommission som den, der i 1980-82 udstak det langsigtede perspektiv for den danske hjælp til u-landene, skriver Politiken fredag.
Der er 2 overordnede årsager til forslaget, siger Jann Sjursen (KD), der er formand for Folketingets Udenrigspolitiske Udvalg:
– Vi har efter det seneste regeringsskifte oplevet, at regeringen har foretaget drastiske omlægninger af den danske udviklingsbistand uden at inddrage andre end sig selv og en lille top i Udenrigsministeriet. Men det er også et spørgsmål om ganske enkelt at få redt nogle tråde ud.
– Jeg synes, at man har misrøgtet opgaven i forhold til ikke alene at skaffe opbakning til den danske u-landsbistand, men også til at gøre den gennemsigtig, så man kan følge med i, hvad der sker, siger Jann Sjursen, til Politikens Kim Faber.
Danmark bruger knap 13 milliarder kroner på udviklingsbistand, svarende til ca. 0,9 procent af den danske bruttonationalindkomst.
Regeringen skal hvert år fremlægge en rullende 5-årsplan for udviklingsbistanden, og efter at have undladt dette i 2001 og 2002 fremsatte VK-regeringen i juni i år sit bud på prioriteringer af bistanden frem til 2008: En verden til forskel.
Men i modsætning til, hvad der ellers har været praksis, bar processen frem mod En verden til forskel ikke præg af åbenhed og høring af u-landsbistandens mange parter, skriver Kristendemokraterne i forslaget til folketingsbeslutning.
Venstres udviklingspolitiske ordfører, Pia Larsen, ser ikke det store behov for en udviklingskommission. I hvert fald ikke lige nu:
– Jeg synes under alle omstændigheder, at vi skal afvente den høring om den danske udviklingsbistand, som Udenrigspolitisk Udvalg arrangerer 2. februar. Udvalget skal desuden en tur til Sverige for at se nærmere på landets nye politik på området, siger hun til Politiken.
Hun henviser til, at Riksdagen i Stockholm har vedtaget en ny integreret udviklingspolitik, der sammenkobler den svenske politik på en lang række områder, bl.a. handel, landbrug, miljø, migration, kultur og forsvarspolitik, anfører bladet.