Elektronisk nyhedsbrev fra MS

Redaktionen

Mellemfolkeligt Samvirke udsendte 20. januar 1. udgave af sit månedlige elektroniske nyhedsbrev. Brevet indeholder nyheder fra MS i Danmark, nyt fra MS i Syd, nyt fra MS travels, oplysninger om kampagner og aktiviteter, samt nye udgivelser fra MS forlag.
Udgaven 20. januar havde en god og en dårlig nyhed. Den gode var, at MS fejrer sit 60 års jubilæum med et debatmøde og en reception på hovedkontoret i København 23. januar fra kl. 13-17. Den dårlige er, at MS lukker sit kontor i Århus og sit renoveringsværksted i København for at spare penge.
MS tilbyder nyhedsbrevet til alle interesserede. tilmelding på www.ms.dk/service/nyhedsbrev.