Svært at fokusere Det Sociale Forum

Redaktionen

Mens toppolitikere og virksomhedsledere i disse dage mødes til verdensøkonomisk topmøde i Davos, Schweiz, sluttede 120.000 deltagere fra 135 organisationer 21. januar deres Sociale Forum i Mumbai (Bombay) i Indien. Det skrev Michael Seidelin 22. januar i dagbladet Politiken.
Det fremgår af artiklen i Politiken, at de mange deltagere og organisationer havde haft svært ved at fokusere Det Sociale Forum, der åbnede 16. januar. Mødet beskæftigede sig bl.a. med kritik af globalisering og fordømmelse af amerikansk imperialisme. En af organisatorerne, brasilianeren Chico Whittaker, lagde op til, at Det Sociale Forum næste år også skal stille konkrete forslag til forandringer af den internationale økonomi til gavn for den fattige del af Verden.