Principplan for dansk udviklingsbistand til kampen mod den ny terrorisme (3)
Principper for den danske bistand til kampen mod den nye terrorisme
Der er internationalt stor fokus på, hvordan udviklingsbistanden bedst kan bidrage til terrorbekæmpelse.
Kendetegnende for de internationale overvejelser er en erkendelse af behovet for, at de enkelte bilaterale og multilaterale donorer løbende genovervejer, prioriterer og indbyrdes afstemmer, hvordan deres udviklingsindsats kan tilrettelægges med henblik på terrorbekæmpelse med samtidig respekt for øvrige udviklingspolitiske målsætninger.
Med udgangspunkt i Danmarks udviklingspolitiske ekspertise og brede bistandserfaring tog Danmark i 2002 initiativ til en række uformelle EU-drøftelser om de grundlæggende årsager til den nye internationale terrorisme og ekstrem fundamentalisme.
Der er ligeledes i foråret 2003 gennemført et studie om udviklingssamarbejdet som et instrument til at forebygge terrorisme (Development Cooperation as an Instrument in the Prevention of Terrorism). Studiet dannede baggrund for en international konference i København om emnet i det tidlige efterår 2003.
I opfølgning heraf har den danske regering formuleret de følgende grundlæggende principper for udviklingsbistandens muligheder for effektivt at bidrage til at bekæmpe den ny terrorisme.
Principperne fastlægger de overordnede retningslinier for, hvilke krav og målsætninger en særlig udviklingsindsats skal opfylde for at den kan forventes at bidrage til en målrettet anti-terrorindsats.
1. Udviklingsindsatsens fattigdomsstrategi tager sigte på at modvirke de tilstande og den folkelig opbakning i u-landene, som terrorister udnytter og næres ved.
2. Udviklingsindsatsen forankres i dialog og partnerskab; i vilje til at fremme modernisering og udvikling.
3. Udviklingsindsatsen bidrager til at styrke u-landenes muligheder for at deltage i det internationale samarbejde om terrorbekæmpelse og efterleve FNs sikkerhedsrådsresolution 1373 med sigte på terrorbekæmpelse.
4. Udviklingsindsatsen koncentreres om at fremme åbne demokratiske samfund gennem tiltag på kerneområder som respekt for menneskerettigheder, god regeringsførelse, frie medier og uddannelse samt samarbejde på tværs af kultur, religion og køn.
5. Udviklingsindsatsen baseres i ejerskab og medansvar hos de modtagende samfund for både tilrettelæggelsen og gennemførslen af indsatsen.
6. Udviklingsindsatsen forudsætter en langsigtet forpligtelse til forandring fra både modtagersiden og donorsiden.
Samlet set skal den danske bilaterale og multilaterale udviklingsindsats mod terrorisme således gennem langsigtede fokuserede indsatser baseret i gensidigt forpligtende partnerskaber bidrage til at styrke og genoprette svage politiske og sociale strukturer og processer i udvalgte lande og regioner, hvor der eksisterer et særligt behov, og hvor vi har en særlig forudsætning for at bidrage.
Det gælder i enkelte programsamarbejdslande og andre udvalgte udviklingslande, hvor Danmark allerede har en særlig tilstedeværelse. Indsatsen inkluderer herunder teknisk bistand til udvalgte programsamarbejdslande, der ønsker – men ikke evner – at gennemføre og efterleve forpligtelserne i medfør af FN-resolution 1373.
På en række områder, ikke mindst god regeringsførelse, vil der være mulighed for at arbejde med et samspil mellem de kort- og langsigtede målsætninger.
En kortsigtet men udviklingsorienteret indsats for at styrke f.eks. toldkontrol og politiarbejdet, vil således på længere sigt kunne bidrage til korruptionsbekæmpelsen, forbedring af samfundsøkonomien og styrke grundlæggende menneskerettigheder.
Samspil mellem den danske og internationale indsats
Danmarks udviklingsindsats på terrorområdet skal understøtte og gennemføres komplementært til den internationale indsats – navnlig indsatsen gennem FN og EU.
FN og EU har siden 11. september 2001 koncentreret indsatsen om at etablere rammer for en styrket international indsats mod terrorisme i opfølgning af resolution 1373, som FNs Sikkerhedsråd vedtog umiddelbart efter 11. september.
Et hovedelement i såvel FNs som EUs indsatser er bistand til udviklingslandene i opfølgningen af resolution 1373, herunder bl.a. støtte til grænsekontrol, toldbehandling, kontrol med pengeoverførsler mv. Parallelt hermed fortsættes det mere langsigtede arbejde i FN på det normative område med ratifikation af de 12 terrorismekonventioner samt forhandlinger om en global konvention om terrorisme.
Den danske bistand til bekæmpelse af årsagerne til terrorisme vil ske inden for disse overordnede internationale rammer.
Danmark vil gennem sin bilaterale og multilaterale udviklingsindsats understøtte og supplere den internationale indsats og inden for rammerne af sin udviklingsindsats gennem FN og EU yde et bidrag til udviklingslandenes opfyldelse af FN-resolutioner samt fremme udviklingslandenes deltagelse i det regelskabende arbejde.
Regionale samarbejdsorganisationer kan spille en vigtig rolle i det internationale samarbejde på terrorbekæmpelsesområdet. Det er derfor vigtigt at forsøge at styrke de regionale samarbejdsorganisationers indsatser for at bekæmpe terror. Det udgør et vigtigt supplement til den bilaterale indsats.
Det gælder f.eks. ASEAN og ASEM i Asien, OSCE i Centralasien og Kaukasus og ECOWAS og IGAD i Afrika. Hvor muligt vil Danmark forsøge at bidrage til at styrke disse indsatser.
Den danske multilaterale udviklingsindsats mod den ny terrorisme
Den danske multilaterale indsats mod den ny terrorisme vil navnlig søge at bidrage til at styrke FNs ledende indsats på området. Det gælder både i forhold til FNs normsættende rolle og i forhold til dele af FN-systemets aktive rolle i implementeringen af tiltag i opfølgning af FNs sikkerhedsrådsresolution 1373.
Danmark vil som led heri yde teknisk bistand til udvalgte danske programsamarbejdslande og evt. øvrige u-lande gennem FN for at bidrage til den konkrete gennemførelse resolutionen. Der afsættes ca. 40 mio. kr. til den multilaterale indsats i perioden 2004-2006.
I medfør af resolution 1373 er der under FNs Sikkerhedsråd nedsat en særlig antiterrorkomité, CTC (Counter Terrorism Committee), der forestår det løbende arbejde med at overvåge FN’s medlemsstaters gennemførelse af resolutionen. CTC har med hjælp fra de berørte lande etableret en oversigt over de behov, som enkelte lande har for faglig bistand til i højere grad at kunne efterleve resolution 1373.
Flere udviklingslande har ikke den fornødne kapacitet til efterleve resolution 1373. Danmark vil derfor gennem teknisk bistand støtte udvalgte programsamarbejdslande og eventuelt øvrige u-lande i deres bestræbelser på at opfylde resolutionen, herunder ved at stille eksperter til rådighed. Bistanden vil primært blive ydet gennem FNs Udviklingsprogram, UNDP.
Danmark vil i den forbindelse støtte et projekt om, hvordan CTCs arbejde kan styrkes. Projektet vil fokusere på CTCs organisatoriske kapacitet; regional koordination af opfølgningsarbejdet; faglig bistand til gennemførelse af resolution 1373 samt erfaringsopsamling. Samtidig undersøges mulighederne for at placere en dansk seniorrådgiver i CTCs sekretariatet.
I tillæg til denne indsats skal ses den multilaterale indsats gennem Verdensbankens særlige initiativ til indsatser i verdens fattigste lande kendetegnet ved svage regeringer, svagt funderede institutioner og manglende evne til bekæmpelse af fattigdom (”Low Income Countries Under Stress”, LICUS).
Landene har dermed også vanskeligt ved at tiltrække bistand udefra, hvorved de ofte lander i en ond cirkel i retning af sammenbrud og konflikt. Initiativet vil gennem særlig støtte til kapacitetsopbygning af centrale statsinstitutioner og fremme af god regeringsførelse kunne medvirke til at fjerne nogle af de grundlæggende årsager til grobund for terrorisme i lande uden for Danmarks programsamarbejdslande.
Danmark har sekunderet en seniorekspert til Verdensbankens LICUS-enhed. Muligheder for yderligere støtte med en særlig vægt på terrorismebekæmpelse vil blive undersøgt.
Endvidere indgår Danmarks bidrag til FNs Narkotika- og kriminalitetsbekæmpelsesprogram, UNODC, i den samlede udviklingsindsats mod terrorisme.
Internationale terrornetværk har vist sig at være tæt forbundne med eller direkte involveret i handel med narkotika og international økonomisk kriminalitet. Indsatsen mod narkotika- og kriminalitetsbekæmpelse er derfor et helt afgørende led i terrorbekæmpelse.
Herudover vil det blive undersøgt nærmere, om der er andre muligheder inden for det øvrige multilaterale område. Det gælder bl.a. indsatsen gennem UNRWA i Mellemøsten.
De palæstinensiske flygtninge i Mellemøsten udgør et særligt problem. Udover støtten til UNRWAs traditionelle aktiviteter for flygtninge i bl.a. Syrien, Gaza og Vestbredden vil der derfor blive set på muligheden for at bidrage til nye aktiviteter, der medvirker til at ændre på det håbløse perspektiv for flygtningebefolkningen.
Derudover vil det blive undersøgt om internationale forskningsnetværk og organisationer kan styrkes som partnere i en dansk indsats.
Se mere i afsnit 4 her på siden
