Udenrigsministeriet troede mere på masseødelæggelsesvåben end efterretningstjenesten

Hedebølge i Californien. Verdens klimakrise har enorme sundhedsmæssige konsekvenser. Alligevel samtænkes Danmarks globale klima- og sundhedsindsats i alt for ringe grad, mener tre  debattører.


Foto: Kevin Carter/Getty Images
Redaktionen

Modsat Udenrigsministeriet har Forsvarets Efterretningstjeneste (FE) aldrig troet på amerikanske og britiske oplysninger om, at Irak forsøgte at købe uran i Niger i Vestafrika eller truslen om et irakisk angreb med kemiske eller biologiske våben i løbet af 45 minutter.

Berlingske Søndag har gennemlæst en fortrolig trusselsvurdering fra FE dateret den 3. oktober 2002, næsten et halvt år før krigsudbruddet. Her er hverken informationerne om uranopkøbet eller påstanden om de 45 minutter med – ifølge Berlingske Søndags oplysninger fordi FE ikke fandt dem troværdige.

Alligevel tog Udenrigsministeriet senere samme måned briternes og amerikanernes informationer for gode varer. Dermed tegnede ministeriet ligesom USA og Storbritannien et mere frygtindgydende billede af Iraks masseødelæggelsesvåben end FE, anfører Berlingskes Jesper Larsen og Michael Bjerre.