Med Kina som trækdyr leverer Danmarks største industrikoncern, Danfoss, sit største overskud nogensinde på godt en milliard kr. fremgår det af den Nordborg-baserede koncerns årsregnskab for 2003, skriver Berlingske Tidende tirsdag.
Danfoss satser målrettet på at udvide i Kina. I forvejen er de oprindelige produktionsfaciliteter udvidet fra 6.000 til 26.000 kvadratmeter.
Danfoss afsætter hele sortimentet til det kinesiske marked, skriver Berlingskes Søren Domino. Fordelen er, at Danfoss-produkterne næsten ikke skal ændres for at kunne bruges i Kina.
Salget af Danfoss-produkter voksede i 2003 med mere end 40 pct. i Kina, tilføjer dagbladet Børsen.
Danfoss blev stiftet af legendariske Mads Calusen i 1933 i Nordborg på Als og har p.t. ca. 17.000 medarbejdere, heraf 6.000 i Danmark.