Allerede til maj åbner Det Danske Kulturinstitut en afdeling i Kinas hovedstad, Beijing. Danmark bliver dermed første land i verden, der har fået tilladelse til at have en officiel kulturrepræsentation i Kina, skriver Berlingske Tidende tirsdag.
Til gengæld har kineserne krævet, at der må bygges et kinesisk kulturinstitut i København. Så de 2 regeringer er i gang med forhandlinger om bl.a. finansiering af et kinesisk center i Danmark.
De 1,2 milliarder kinesere har allerede via H.C. Andersen lært eventyrlandet Danmark at kende, anfører Berlingskes Margit Mønsted Shabanzadeh, og dét alene menes at gøre det nemmere at sætte fokus på dansk kultur i Kina.
Det Danske Kulturinstitut har 9 afdelinger kloden over, skriver Berlingske Tidende.