Bent Nicolajsen forlader formandsposten i Mellemfolkeligt Samvirke i forbindelse med organisationens repræsentantskabsmøde i slutningen af april. Det meddelte han på MS-styrelsesmødet den 17. marts
Det betyder, at han ikke genopstiller som formand, når MS-styrelsen konstituerer sig ovenpå repræsentantskabsmødet den 25. april. Bent Nicolajsen blev formand for MS i april 2001 efter Christian Friis-Bach og har siddet i organisationens styrelse siden 1997. Han er ikke på valg til styrelsen og bliver i styrelsen, indtil hans valgperiode udløber i april 2005.
Bent Nicolajsen forlader formandsposten for at få bedre tid til familie og arbejde. Han har i 2003 og 2004 været ansat som projektleder i Dansk Management Råd. Han har været meget aktiv med indlæg i u-landsdebatten herhjemme i sin formandstid.
Bent Nicolajsen kan kontaktes på: Tel. 49 19 08 64 og 51 35 99 93
Mellemfolkeligt Samvirkes repræsentantskabsmøde i 2004 holdes i weekenden den 24.-25. april på Borups Højskole i København.
Se mere under rubrikken Dansk kalender her på siden.
Kilde: www.ms.dk