Batteriproducenten Danionics i Odense har indgået en foreløbig aftale med en asiatisk batteriproducent om at etablere et joint venture om produktion i Kina og internationalt salg, skriver Politiken torsdag.
Som en konsekvens vil Danionics overføre stort set alle sine aktiviteter til det nye joint venture, og det betyder, at 26 ud af 123 ansatte fyres her og nu.
De 2 første produktionslinjer overføres i løbet af sommeren, mens de 2 sidste samt andre produktionsprocesser ventes at følge efter i slutningen af 2004 og starten af 2005, anfører Politiken.