Globaliseringen betaler sig – men ikke for alle

Hedebølge i Californien. Verdens klimakrise har enorme sundhedsmæssige konsekvenser. Alligevel samtænkes Danmarks globale klima- og sundhedsindsats i alt for ringe grad, mener tre  debattører.


Foto: Kevin Carter/Getty Images
Redaktionen

For det meste gavner det et fattigt land, når udenlandske investorer skaber arbejdspladser og industri. Men mange fattige bliver misbrugt, skriver Politiken mandag.

Alt andet lige vil vores forbrug ofte give et økonomisk løft i de fattige lande, som producerer stadig flere af vores varer. Lande som Botswana og Chile har på 10 år oplevet en fordobling af gennemsnitsindkomsten takket være større industriel udvikling.

Bagsiden er, at langtfra alle producenter sørger for, at de fattige ansatte arbejder under rimelige betingelser med en fastsat mindsteløn og forhold, der hverken skader helbred eller miljøet.

Globaliseringen hjælper især, hvor uddannelsesniveauet og de politiske og økonomiske systemer er velfungerende nok til, at internationale virksomheder er villige til at investere. Dermed er Afrika igen den store taber, anfører Politiken.

Læs Jeanette Ringkøbings tankevækkende artikel i Politiken i dag.