Fagbevægelsens kommentar på ILOs mærkedag
Af Anders Stig Møller
De fattige har ikke brug for et anstændigt arbejdsmiljø, og hvorfor skal fagbevægelsen kæmpe for retten til barselsorlov og tissepauser (i u-landene, red.)?
Det var udmeldingen fra dele af regeringen under finanslovsdebatten sidste år. Tænk lige en ekstra gang over den.
Forestil dig et arbejdsliv, hvor det ikke er en ret at gå på toilettet, hvor barsel og omsorg for nyfødte er skåret ned til få dage, hvor der ingen sikkerhed er mod farlige maskiner, ingen beskyttelse mod giftige kemikalier, hvor kvinder ikke er beskyttet mod seksuelle overgreb og hverken mænd, kvinder eller børn sikret mod tvangsarbejde.
Hver dag dør 5.000 arbejdere som følge af arbejdsulykker og erhvervssygdomme på verdensplan. Det er 2 millioner om året og dermed flere dødsofre, end en sygdom som malaria sender i graven. Det vurderer FNs internationale arbejdsorganisation, ILO.
8 ud af 10 ulykker sker i verdens fattigste lande, og for langt de fleste af verdens fattigste er der tale om ulykke i ordets bogstaveligste forstand.
Uden stærke faglige organisationer, sociale sikkerhedssystemer og ansvarlige arbejdsgivere er arbejdsbetinget sygdom eller i værste fald dødsfald en katastrofe for familier, hvis hele eksistens er bundet op på en løn – et arbejde.
ILOs konventioner og standarder er et godt udgangspunkt for lønmodtagernes rettigheder, når det gælder et sikkert og sundt arbejdsmiljø.
Desværre anerkender en række lande ikke dette globale regelsæt, og mange steder sættes beskyttelsen af lønmodtagerne under pres af en global udvikling, hvor liberalisering og aktionærinteresser er i højsædet.
Dansk fagbevægelse har i mange år sat fokus på de uhyggelige konsekvenser af dårligt arbejdsmiljø, børnearbejde og den manglende beskyttelse af lønmodtagere.
Dårligt og farligt arbejdsmiljø er et fattigdomstegn. Det er et symptom på samfund, der ikke har ressourcer eller demokratisk vilje til at tage helt basale rettigheder alvorligt.
Fattigdomsbekæmpelse er grundlaget for dansk udviklingsbistand. Derfor er det uforståeligt, at VK-regeringen prøver at begrænse den danske fagbevægelses muligheder for at videregive viden og erfaringer om arbejdsmiljø til lønmodtagere i ulandene. Hvorfor er det ikke vigtigt?
Med finansloven for 2004 har regeringen og Dansk Folkeparti fjernet bidraget til U-landssekretariatet og samtidig frataget ILO støtten til at styrke den sociale dialog om bl.a. arbejdsmiljø.
Dermed er der sat en stopper for en række af de projekter, som er med til at fremme et sikkert og sundt arbejde for de mest udsatte arbejdere i verden. Det er en uansvarlig og stærkt beklagelig politik.
Anders Stig Møller er konstitueret sekretariatsleder i U-landssekretariatet
På Verdens Arbejdsmiljø-dagen har U-landssekretariatet sendt et nyt nummer af bladet “Ulandsmagasinet” på gaden
I den anledning skriver LOs formand, Hans Jensen, og FTFs forkvinde, Bente Sorgenfrey:
I dette det andet nummer af Ulandsmagasinet sættes der fokus på arbejdsmiljø. En række eksempler viser, hvor galt det står til med selv den mest basale beskyttelse af arbejdslivet i mange fattige lande. Landsorganisationen i Danmark (LO) og Funktionærernes og Tjenestemændenes Fællesråd (FTF) markerer den 28. april den internationale arbejdsmiljødag.
Kampen for et bedre arbejdsmiljø hænger sammen med en verden præget af ulighed og fattigdom. For langt den største del af verdens arbejdere er arbejdsmiljø og levevilkår to sider af samme sag. Bliver man syg på arbejde er konsekvenserne katastrofale – for den ansatte, for familien og for samfundet.
Ved at markere den 28. april knyttes vores krav om et sikkert og sundt arbejde i Danmark sammen med de uacceptable forhold, arbejdere i verdens fattigste lande lider under. Det er rigtigt og vigtigt. Det er et spørgsmål om anstændighed og respekt for menneskerettigheder.
Kilde: www.ulandssekretariatet.dk
