EU-kommisionen overvejer at åbne EU-markederne for sukker, fjerkrækød, svinekød samt oksekød for 4 store sydamerikanske lande med Brasilien og Argentina i spidsen, skriver dagbladet Børsen mandag.
Det angives at være betalingen for at hjælpe EU og USA til at få nyt liv i frihandelsforhandlingerne i Verdenshandelsorganisationen, WTO, som led skibbrud i Cancun i september sidste år.
Her var Brasilien en afgørende aktør, og nu skal en bilateral aftale ifølge Børsen være med til at sikre, at frihandelsforhandlingerne kommer igang igen. Det vil til gengæld gå ud over EUs landbrugsproducenter, anfører avisen.