FN-studie: Stadig flere ledige i Sydafrika – ekstrem fattigdom har bidt sig fast

Hedebølge i Californien. Verdens klimakrise har enorme sundhedsmæssige konsekvenser. Alligevel samtænkes Danmarks globale klima- og sundhedsindsats i alt for ringe grad, mener tre  debattører.


Foto: Kevin Carter/Getty Images
Redaktionen

Jobs er en af Sydafrikas største udfordringer, fordi arbejdsløsheden fortsat stiger. Selv om det nu er 10 år siden, apartheid formelt blev afskaffet i Sydafrika, er de sorte sydafrikanere stadig stærkt overrepræsenterede i fattigdomsstatistikkerne.

Det er nogle af konklusionerne fra UNDPs South African National Human Development Report, som netop er offentliggjort.

Efter 9 år med demokratisk styre er problemerne på det sydafrikanske arbejdsmarked stadig enorme og fattigdommen ekstrem. Der er nu 5,25 millioner officielt registrerede arbejdsløse i Sydafrika. Arbejdsløshedsprocenten lander derved på 31,2, som er væsentlig højere end i 1996, da 19,3 procent var arbejdsløse.

Mulighederne for job afhænger fortsat meget af race, køn og alder. Det afslører data fra UNDPs rapport South Africa Human Development Report 2003: “The challenge of Sustainable Development Unlocking Peoples Creativity”, som FNs Udviklingsprogram netop har præsenteret i Sydafrika.

Ghetto på arbejdsmarkedet

De sorte afrikanere er stærkt overrepræsenterede i fattigdomsstatistikkerne. Omkring 48,5 procent, eller 21,9 millioner, af den sydafrikanske befolkning lever under den nationale fattigdomsgrænse. Heraf udgør de sorte 91,1 procent.

Fattigdommen har været stigende i løbet af de sidste år. I 1995 levede 9,4 pct. af indbyggerne for under en amerikansk dollar om dagen, mens 10,5 pct. i 2002 levede i ekstrem fattigdom. Men det er ikke kun de sorte sydafrikanere, som er blevet fattigere, også de hvide sydafrikanere har oplevet en nedgang i indkomst.

UNDPs rapport advokerer derfor stærkt for at øge den økonomiske vækst, men påpeger samtidig, at væksten ikke må ske på bekostning af miljøet.

Miljøet lider stadig under apartheid

Den første demokratiske regering overtog et land med en hærget natur efter apartheid. Ikke mindst i de såkaldte ”homelands” var jorden udpint, og kemikaliestøtte til landbruget havde resulteret i forurenet grundvand. Nu 10 år efter lider det sydafrikanske miljø fortsat.

Sydafrika er dybt afhængig af fossile brændstoffer, især kul. Dette placerer Sydafrika på top 20 listen over lande med det højeste udslip af drivhusgasser; Sydafrika overgår derved andre højtydende økonomiers udslip.

Desuden er mange sydafrikanere i dag stadig tvunget til at bruge kul til opvarmning og madlavning. Dette fører ikke mindst til en høj luftforurening i de fattigste områder. Sydafrika er nr. 3 i verden over lande med biologisk mangfoldighed, men landet har samtidig også det højeste antal uddøende planter målt i noget område i verden.

For mere information kontakt Lotte Dahlmann, UNDPs nordiske kontor, e-mail [email protected] eller tlf. 35 46 71 58.