Irak: Danske styrker forlænges

Redaktionen

Regeringen har besluttet at forlænge de danske styrker i Iraks udstationering med mindst seks måneder, skriver bladet Hver Dag torsdag.
Sammen med bl.a. Dansk Folkeparti og Socialdemokratiet har regeringen flertal for beslutningen under forudsætning af, at den kommende Irakiske overgangsregering ønsker den danske militærbistand og at FNs Sikkerhedsråd blåstempler overgangsregeringen.
Regeringen har ingen planer om at øge det danske kontingent, der fremover får ansvar for et større område.
En række andre amerikanskledede koalitionsmedlemmer er på vej ud af Irak eller overvejer at trække deres soldater tilbage.