Ny kæmpebro indviet i Bangladesh

Hedebølge i Californien. Verdens klimakrise har enorme sundhedsmæssige konsekvenser. Alligevel samtænkes Danmarks globale klima- og sundhedsindsats i alt for ringe grad, mener tre  debattører.


Foto: Kevin Carter/Getty Images
Redaktionen

Premierministeren i Bangladesh, Khaleda Zia, har åbnet landets næstlængste vejbro, som rækker over over den store Padma-flod og derved skabt en vital direkte transportforbindelse mellem landets sydvestlige og nordlige regioner, rapporterer BBC Online torsdag.

Den 1,8 kilometer lange bro har kostet henved 200 mio. dollars, for det meste i japanske lån, og anses for en ingeniørmæssig bedrift.

Broen har verdens længste sammenhængende cementstruktur, og dens fundamenter er forsænket 91 meter ned i flodsengen. Den har også stødabsorberende elementer i hver pille, som gør den i stand til at modstå jordskælv på op til 7 på Richterskalaen.

Broen betyder, at Indien, Nepal og Bhutan får langt nemmere adgang til den store havn i Mongla i det sydvestlige Bangladesh. Eneste manglende led er en bro over Rupsha-floden nær den sydvestlige by, Khulna, som er under bygning og ventes klar til trafik midt i 2005.

Den største bro i Bangladesh blev indviet i 1998 og er samtidig Sydasiens længste med 4,8 kilometer. Den spænder over Jamuna-floden, som er Bangladeshs “Storebælt”; også den er betalt af japanske midler.

Danmarks har et stort støtteprogram for transportsektoren i Bangladesh, hvor bl.a. færgetrafikken tilgodeses. Til trods for broerne sørger tusinder af små og større færger for millioners trafikbehov i det fattige, men smukke land med de talrige floder og vandveje.

Bangladesh har været hovedmodtager for dansk bistand siden nationens tilblivelse i 1971.