DOKUMENT: Uddrag af tale af Danidas chef, udenrigsråd Carsten Staur, ved Konference om blandede kreditter den 19. maj i Eigtveds Pakhus. Han argumenterer bl.a. for, at der skal flere blandede kreditter til de fattige lande i Afrika syd for Sahara
Det er grundlæggende vores opfattelse, at Ordningen for blandede kreditter er et godt udviklingsinstrument til glæde for såvel danske virksomheder som modtagerlandene. Det er helt afgørende, at danske virksomheder bidrager aktivt til udviklingen i modtagerlandene.
De mange gode projekter, der er gennemført under Ordningen, kan tilskrives, at der i Danmark eksisterer mange kompetente og engagerede virksomheder, som med stor dygtighed og vedholdenhed har gennemført projekterne, men også at det har været muligt at etablere et velfungerende samarbejde mellem eksportører, banker og Udenrigsministeriet.
Blandede kreditter er først og fremmest udviklingsbistand, men det er Danidas opfattelse, at god udviklingsbistand og danske virksomheders eksportinteresser her supplerer hinanden godt. Når dette er tilfældet, er det fordi, der eksisterer en helt grundlæggende og langsigtet fælles interesse i at levere bæredygtige udviklingsprojekter af høj kvalitet.
Et erhvervsinstrument som blandede kreditter kan tillige kun opretholde sin berettigelse og relevans, hvis der eksisterer en løbende, åben og konstruktiv dialog mellem Ordningens aktører.
Siden Ordningens start i 1993 er der bevilget støtte til i alt 132 udviklingsprojekter med en samlet dansk kontraktsum på ca. 6 milliarder kr.
De bevilligede udgifter til rentestøtte over bistandsrammen udgør for disse projekter i alt 2,5 mia. kr. eller sagt på en anden måde: For hver krone, der bevilges under Ordningen, genereres der danske leverancer og udviklingsprojekter for knap 2,5 kr. Denne gearingseffekt er vigtig, og volumen skal ses sammen med de gode udviklingseffekter, der er opnået under Ordningen.
Det er positivt, at Udvalget i 2003 har bevilget det største beløb siden Ordningens begyndelse for mere end 10 år tilbage. Et samlet kontraktbeløb på knap 1,2 milliard kroner er ganske anseligt.
Et højt bevillingsniveau er nødvendigt, da mange bevillinger har vist sig ikke at blive udnyttet og derfor må annulleres. Det er et faktum, at Ordningens potentiale endnu aldrig har været udnyttet fuldt ud. De midler, der har været afsat på finansloven – omkring 300 mio. kr. årligt – har aldrig været udnyttet til fulde. 2003 var desværre ingen undtagelse i så henseende.
Vi vil fra Danidas side gøre, hvad vi kan for at sikre en bedre udnyttelse af rammerne, og jeg vil appellere til, at dansk erhvervsliv også aktivt gør sit til at sikre en bedre udnyttelse af de eksisterende muligheder.
Det meget høje bevillingsniveau i 2003 tyder på, at det er muligt på sigt at udnytte bevillingsrammen bedre.
At det er lykkedes at opnå et højt bevillingsniveau, kan i vidt omfang tilskrives, at Udvalget for blandede kreditter for perioden 2003 til 2005 har udarbejdet en strategisk ramme for forvaltning af Ordningen, herunder formuleret deltaljerede målsætninger for den.
Der er med den strategiske ramme lagt op til en klar opprioritering af projektfremmeaktiviteter, herunder markedsføring af Ordningen. Opprioriteringen af projektfremmeaktiviteter må af ressourcemæssige årsager prioriteres geografisk, og der har været fokus på 8 lande – 4 af Danidas programsamarbejdslande samt 4 større ikke-programsamarbejdslande.
Strategien har været rigtig. Den har resulteret i en større projektvolumen i meget vidt omfang i netop de prioriterede lande.
Imidlertid er det vigtigt at erindre, at det ved udarbejdelse af retningslinjerne var afgørende, at Ordningen fortsatte med at være efterspørgselsdrevet, og at Ordningens dynamik og fleksibilitet fastholdes. Derfor er projektforslag i ikke-prioriterede lande også yderst velkomne. Det vil være særdeles ønskeligt med projekter fra andre lande og særligt andre kontinenter, således at der ikke udelukkende støttes projekter i Asien.
Traditionelt har den danske gavebistand fokuseret på Afrika syd for Sahara, hvor lidt over halvdelen af Danidas programsamarbejdslande befinder sig.
I disse lande har vi et langsigtet engagement i form af sektorprogrammer inden for energi, transport, uddannelse, sundhed, landbrug samt vand og sanitet. I tilknytning til disse sektorprogrammer arbejder vi for, at der gennemføres projekter finansieret med blandet kreditter – bundne eller ubundne. Projektforberedelserne er mere komplicerede og omfattende.
Danida vil i disse lande indtage en større og langt mere aktiv rolle i projektforberedelserne end for et typisk blandet kreditprojekt. Arbejdet med at opbygge en pipeline er påbegyndt i 2003, men der vil også i 2004 blive brugt ekstra ressourcer på udvikling af projekter i Afrika med henblik på at opbygge en projektpipeline til fordel for nogle af verdens absolut fattigste lande.
Jeg håber, dansk erhvervsliv vil støtte op om dette tiltag, som synes meget lovende.
Danmark har under Kyoto-protokollen forpligtet sig til at foretage omfattende CO2-reduktioner i årene 2008-2012. Regeringen fremlagde i 2003 en strategi for, hvorledes de omfattende CO2-reduktioner skal gennemføres. Regeringen har klart tilkendegivet, at man ønsker at gøre brug af de muligheder, der er inden for Kyoto-protokollen til at anskaffe CO2-reduktioner fra projekter uden for landets grænser.
Kyoto-protokollens Clean Development Mechanism giver mulighed for, at industrialiserede lande som Danmark og udviklingslande i samarbejde kan gennemføre CO2-reducerende projekter – såkaldte CDM-projekter.
Muligheden for at kombinere blandede kreditter og CDM er noget, som Udenrigsministeriet i 2003 har arbejdet med, og som vi også fremover vil arbejde for.
CDM-mekanismen er etableret, fordi en CO2-reduktion gennemført i et u-land er lige så god for miljøet som en CO2-reduktion gennemført i f.eks. Danmark. Er det billigere at gennemføre en CO2-reduktion i et udviklingsland, giver det således god mening at udvikle et CDM-projekt. De CO2-kreditter, der skabes ved et CDM-projekt, kan handles, og kan Danmark købe dem til en fornuftig pris, gør vi gerne det.
Det er den umiddelbare vurdering, at flere af de CO2-reducerende projekter, der støttes med en blandet kredit, kan registreres som CDM-projekter. Danmark vil således kunne få større adgang til relativt billige CO2-reduktioner, og projektets økonomi og dermed bæredygtighed vil blive styrket grundet den ekstra CDM-indtægt.
Nu er det noget mere kompliceret end som så, og der er usikkerhed om, hvad der er muligt inden for rammerne af Kyoto-protokollen, men princippet og målet er klart og vil blive forfulgt i det omfang, det er muligt.
Mit budskab kan summeres op til, at Danida finder,
1) at Ordningen i et tæt samarbejde med dansk erhvervsliv resulterer i gode udviklingsprojekter, og at vi gerne ser denne dialog udbygget yderligere.
2) at det høje bevillingsniveau i 2003 om muligt skal opretholdes ved fælles indsats, således at den økonomiske ramme for Ordningen udnyttes fuldt ud.
3) at vi gerne ser en større geografisk spredning og i den forbindelse vil tage vores del af slæbet med at udvikle projekter og
4) at vi håber, der er muligheder for at kombinere blandede kreditter med CDM-aktiviteter til glæde for såvel modtagerlandene som Danmark.
Udvalget for blandede kreditter har også i 2003 haft en aktiv rolle i udvikling af Ordningen og de mange projekter. Tiden er kommet til, at der skal findes en ny formand for Udvalget, og aflæggelse af Årsberetning 2004 for blandede kreditter vil derfor til næste år ske ved en ny formand for Udvalget.
Jeg vil derfor benytte lejligheden til at rette en helt særlig tak til Udvalgets formand gennem knap 11 år, Anne-Grethe Foss. Du har været med fra Ordningens begyndelse og præget Ordningens udvikling mere end nogen anden. Din indsigt og bidrag i Udvalget vil blive savnet.
Beretning fra Udvalget for Blandede Kreditter 2003 kan læses på www.mixed-credits.dk
