Kampagne om “Europas globale ansvar” op til EU-valget

Hedebølge i Californien. Verdens klimakrise har enorme sundhedsmæssige konsekvenser. Alligevel samtænkes Danmarks globale klima- og sundhedsindsats i alt for ringe grad, mener tre  debattører.


Foto: Kevin Carter/Getty Images
Redaktionen

1,3 milliarder mennesker lever i ekstrem fattigdom. Dette enorme problem skal kommende EU parlamentarikere være med til at løse. Derfor sætter Mellemfolkeligt Samvirke og 14 andre europæiske udviklingsorganisationer kampagnen “Europas globale ansvar” i gang, skriver organisationen i en pressemeddelelse mandag.

– Med 10 nye EU-medlemslande, forhandlingerne om en ny EU-forfatning og sammensætningen af et nyt Europaparlament efter valget (søndag) den 13. juni er der stor fare for, at EU vender sig ind mod sig selv og koncentrerer sig om at løse egne, interne problemer. Det må ikke ske, udtaler generalsekretær i Mellemfolkeligt Samvirke (MS), Lars Udsholt.

– 1,3 ud af klodens 6,3 milliarder mennesker lever i absolut fattigdom, 115 millioner børn nægtes retten til grunduddannelse, og 40 millioner mennesker lever med hiv/aids. Det er ikke den verden, EU er blevet skabt for at fremme. EU har et ansvar for at rette op på dette, siger Lars Udsholt og fortsætter:

– EU har med sine nu 25 medlemmer en historisk chance for at træde ind på banen og blive en ansvarlig global spiller, der arbejder for fred, stabilitet og udryddelse af fattigdom.

Derfor er Mellemfolkeligt Samvirke gået sammen med 14 andre europæiske udviklingsorganisationer i netværket Eurostep om kampagnen “Europas globale ansvar”.

I Danmark og mange andre EU-lande bliver de kommende EU-parlamentarikere i disse dage kontaktet. MS og de andre organisationer giver kandidaterne helt konkrete bud på, hvad der skal ske af ændringer i EUs politik for at man kan tale om, at EU tager sit globale ansvar alvorligt, hedder det.

Inden for udviklingspolitikken skal udryddelsen af fattigdom på globalt plan være et klart mål. Der skal være en udviklingskommissær med fuld stemmeret i EU Kommissionen, og samtidig skal EU’s udviklingsbistand budgetteres separat under EU’s overordnede budgetramme. Men EU’s øvrige politikker er ligeså vigtige.

– EUs politik på områder som handel, landbrug og fiskeri har enorme konsekvenser for u-landenes udviklingsmuligheder, anfører Lars Udsholt og uddyber:

– Derfor må og skal alle politikker afstemmes med det overordnede mål om at udrydde fattigdom globalt. På det sikkerhedspolitiske område må tendensen til ensidig fokusering på militære løsninger og strategiske interesser bremses.

Der er tillige betydelig folkelig opbakning til, at det globale skal være på dagsordenen i EU. Det viser en undersøgelse gennemført af Eurobarometer i 2003.

Et stort flertal af EUs borgere mener, at EU kan bidrage til løsning af fattigdomsproblemerne, og at EU skal virke som en stabiliserende faktor i en ny verdensorden.

Ud over henvendelsen til kandidaterne til Europaparlamentet er MS medarrrangør af et debatmøde om Europas globale ansvar. Britta Thomsen (S), Andreas Boisen (K) og Trine Mach (Junibevægelsen) mødes i Café Chips, Østre Farimagsgade 53 på Østerbro, Kbh. den 8. juni kl. 19.30-21.30. Her stilles spørgsmålet: Hvad vil EU med de fattige? (se også u-landsnyt.dks kalender

Yderligere oplysninger:
Lars Udsholt, Generalsekretær i Mellemfolkeligt Samvirke, tlf. 77 31 00 31, mobil 20 28 08 44.

På Mellemfolkeligt Samvirkes hjemmeside www.ms.dk findes mere om Eurosteps kampagne om “Europas globale ansvar”.